Danmark, Sverige og Norge led tilsammen et tab på godt en milliard kroner i perioden 2012-2014, fordi de ikke kunne eksportere strøm til Tyskland. Det viser en opgørelse fra det svenske energitilsyn.
De nordiske energiselskaber er nu så utilfredse med propper i det tyske elnet, at de beder deres respektive energiministre gribe ind over for den store sydlige nabo.
Danske producenter af miljøvenlig vindmøllestrøm kunne i 2015 kun komme af med deres el til det tyske marked 13 procent af tiden.
Det skyldes, at elkablet mellem Jylland og Tyskland, som er Nordens centrale "motorvej" til eksport af energi, er mere eller mindre sat ud af drift, oplyser Lars Aagaard, administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Energi.
- Vi er nødt til at have velfungerende transportveje ud af Norden for at realisere det eksporteventyr, der ligger i vores grønne strøm. Det har vi ikke i dag, siger Lars Aagaard, som har skrevet til energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) om sagen.
Problemet ligger i Tyskland, fordi der er ikke tilstrækkeligt kraftige højspændingsledninger fra Nordtyskland, hvor strømmen er, til Bayern, hvor en stor del af den tyske industri ligger, forklarer Lars Aagaard.
- Danmark har bygget meget store kabler til Tyskland, men man kan ikke få dansk eller svensk vindmøllestrøm ned sydpå, for der er ikke plads i kablerne.
- Protektionismen ligger i, at tyskerne vælger at løse problemet ved at holde vores strøm ude og sende deres egen sydpå i stedet for at lade markedet råde. Vi må have adgang til det tyske marked på lige vilkår, siger Dansk Energis direktør.
Han medgiver, at det ikke ligefrem en er folkesag for tyske myndigheder at skulle opstille højspændingsledninger over 1000 kilometer ned gennem Tyskland.
Problemet vokser i takt med den grønne omstilling. Klima- og Energiministeriet kunne i sidste uge meddele, at Danmarks produktion af vindstrøm satte verdensrekord i 2015. Land- og havmøller leverede, hvad der svarer til 42 procent af det danske strømforbrug.
Lars Aagaard opfordrer også EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, til at tage fat på sagen.
/ritzau/