Han var smilende og selvsikker, da han sammen med sin nye medvært, Christiane Schaumburg-Müller, præsenterede dette års Vild Med Dans-deltagere for pressen i tirsdags. Han fik tilmed vristet en lille joke ud ad habbitærmet.
"Christiane kom før landskampen i tirsdags og spurgte: Hvem spiller?"
Men samtidig ved den kendte tv-vært, at han går noget af et arbejdshelvede i møde de kommende to måneder.
"Jeg kommer til at køre dobbelt op på fjernsyn, eller faktisk trippelt eller kvadrupelt op, for jeg skal også lave Champions League og NFL på TV 2 Sport. Men jeg ved jo, at mine efterår er hårde arbejdsmæssigt," siger han til Newspaq.
Det virker til at være af ren lyst, at 41-årige NFLming har valgt at optræde i så mange programmer. Alligevel bliver det hårdt at pryde skærmen konstant.
"Jeg vil sige ligesom Caroline Wozniacki: Jeg tager én dag ad gangen. For hvis jeg tænker på, at jeg de næste to måneder skal arbejde hver dag, så bliver jeg stresset," siger Claus Elming, der dog heller ikke er bange for at dumme sig, når han skal kommentere amerikansk fodbold i de sene nattetimer.
"Der skal nok komme noget vrøvl hist og her, når jeg bliver lidt overtræt," siger han til Newspaq.