Johan Elmander blev lørdag slået bevidstløs i en hovedstødsduel i kampen mellem svenskerens klub Toulouse og Nantes, men han forsikrer overfor den svenske avis Expressen, at han nok skal blive klar til kampen mod Danmark.
Det forstærker ikke ligefrem Danmarks muligheder i kampen, idet den tidligere Brøndby-spiller er særdeles godt kørende i det franske.
Søndag blev han således udtaget til årets hold i Frankrig, ligesom han også var med i opløbet om at blive årets spiller.