Det giver ikke mening at hæve skatter og afgifter for at bruge flere penge i det offentlige, når Danmarks økonomi i øjeblikket er godt kørende.
Sådan lyder det fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på bagkant af finansloven for 2020.
Den blev præsenteret mandag aften af regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.
- Man siger, at det er en rød finanslov, der vil bruge en masse penge og så lidt i anden række finde ud af, hvor pengene skal komme fra.
- Det er en finanslov, der gør det dyrere at være dansker, at drive virksomhed i Danmark og gør det sværere at skabe arbejdspladser. Det er ærgerligt, siger han til TV2 News.
Finansloven bliver blandt andet finansieret ved brug af det økonomiske råderum, som er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025.
Samtidig vil det give en milliard kroner i indtægter, at arveafgiften for familieejede virksomheder bliver sat op til 15 procent fra 6 procent.
- Dansk økonomi står stærkere end nogensinde, og i den situation vælger man at bruge rub og stub. Jeg forstår fristelsen, men det bekymrer mig, at man hiver ekstra skatter ind for at finansiere et øget forbrug.
- Vi skal tænke på, at vi også skal have vores velfærd om 10 og 20 år. Det er der ikke mange tanker omkring, siger Jakob Ellemann-Jensen til TV2 News.
Ritzau ville gerne have spurgt oppositionslederen til, hvordan det hænger sammen med, at Venstre selv gik til valg på et velfærdsløfte på 69 milliarder kroner, men han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.
For almindelige danskere betyder finansloven blandt andet, at tinglysningen af boliger bliver dyrere. Desuden bliver en planlagt skattelettelse på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon droppet.
Samtidig bliver prisen på en pakke cigaretter sat op til 60 kroner fra 40 kroner frem mod 2022. Det er et af få elementer, som Jakob Ellemann-Jensen roser.
Også formand Kristian Thulesen Dahl (DF) er skeptisk over for finansloven.
- Den trækker Danmark i en anden retning på udlændingeområdet og har ikke det tilstrækkelige fokus på ældreområdet, som er nødvendigt i forhold til fremtiden. Den forsøger at indføre minimumsnormeringer, som i bedste fald er gennemført om seks år, siger han til Ritzau.
Han roser dog regeringen for klimaindsatserne og på spørgsmålet om, hvad han ville sløjfe for at få flere penge til ældre, peger han på kvoteflygtninge, udenlandsk arbejdskraft samt penge til DanWatch og Kvinfo.
/ritzau/