Venstres folketingsgruppe er tilsyneladende slet ikke så enig i sagen om kvindelige dommeres ret til at bære tørklæde.
Nu melder partiets integrationsordfører, Karen Ellemann, ud, at hun - ligesom sin udskældte minister Birthe Rønn Hornbech - er imod en central lovgivning om dommernes påklædning.
Det skriver Jp.dk.
- Birthe Rønn Hornbech udtaler, at dommere i dag fremstår neutralt og
hverken bærer religiøse eller politiske symboler. Derfor er det ikke et
problem, vi har. Der er vi enige. Jeg kan godt følge hendes bekymring
for, hvor man bevæger sig hen, når man begynder at lovgive om
påklædning og brugen af religiøse symboler, siger Karen Ellemann ifølge Jp.dk.