Den 44-årige supermodel Elle Macpherson, der er bedst kendt for sin umådeligt veltrimmede krop, har fundet sammen med en dømt kokainsmugler, skriver Femalefirst.co.uk.
Eftersigende mødtes de to tidligere i år, da Brian Burgess, som smugleren hedder, og hans flyttefirma blev hyret til at flytte supermodellens ting fra et hjem til et andet.
Den 56-årige dømte kokainsmugler har afsonet fire år i et australsk fængsel for at forsøge at smugle to kg kokain ind i USA tilbage i 1996. Efter afsonet dom blev Burgess sendt ud af USA og efterlod sig kone og tre små børn.
Ifølge kilder tæt på parret, så ligger smuglerepisoden så langt tilbage i fortiden, at ingen af de to overhovedet skænker det en tanke.
-Newspaq