Det kunne være taget lige ud af action-spækket Hollywood-film. Men en befrielsesaktion fandt sted for kort tid siden ud for Somalias Kyst.
Danske elitesoldater har i dag været i aktion, hvor de stormede et skib, som pirater havde kapret ud for kysten.
Skibets kaptajn udsendte nødsignal klokken 7 dansk tid, som blev opfanget af et indisk skib, der videregav nødkaldet til en overvågningshelikopter, der ifølge SOK konstaterede at syv bevæbnede pirater havde indtaget skibet, skriver politiken.
"Et af vores kampfly fløj over skibet, og rekognoscerede området. Derefter kontaktede vi det danske skib, som var i området, og de sendte deres specialstyrker af sted," siger talsmand for EU's flådestyrke John Harbour til ekstrabladet.dk.
Klokken ni gik operationen i gang og specialstyrken befriede de 25 besætningsmedlemmer om bord på den 30.000 ton tunge bulkcarrier 'Ariella', som havde låst sig inde i et sikret rum på skibet.
Grunden til der gik hele to timer før operationen gik i gang, var at man ville sikre sig, at besætningsmedlemmerne var i sikkerhed.
Absalon sejlede fra Danmark i begyndelsen af januar for at være kommandoskib for Nato's stående maritime styrke, 'SNMG1'.