Administration 

Elevers sociale relationer vinder, når telefonerne bliver i tasken

PRM / Elevers sociale relationer vinder, når telefonerne bliver i tasken

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Arts

Skal mobilen blive i skoletasken hele dagen? Må den komme op i frikvarteret? Og kan den fungere som digitalt arbejdsredskab i timerne, uden at der går Messenger og Snapchat i den? Andreas Lieberoth, adjunkt ved DPU og Interacting Minds Centre, Aarhus Universitet, har i den hidtil mest komplette kortlægning af sin art undersøgt forskellige mobilregler og deres effekter på 600 skoler i Danmark. Resultaterne offentliggøres nu i rapporten: "Skærm - skærm ikke?".

"Skoler laver regler for at få ro i timerne, men den store vinder er børnenes sociale samvær", siger Andreas Lieberoth og fortsætter:

"Skærmrestriktive regler er ganske vist effektive til at mindske forstyrrelser i timerne, men de giver også en mærkbar social gevinst på mange skoler. Det er dog ligegyldigt, om telefonerne er låst inde, eller om eleverne kan få fat i dem ind imellem. Det vigtigste for gode resultater er, at dagen har skærmfrie perioder."

Over 80 procent af skolerne i Danmark har i dag enten formelle mobilpolitikker, fastsat af ledelsen, eller fælles mobilregler og principper eller er ved at udarbejde dem.

"De forskellige tilgange giver meget forskellige effekter. Én model kan hjælpe med det sociale, en anden kan skabe mere ro, mens en tredje bedst hjælper med at opbygge digitale kompetencer", siger Andreas Lieberoth.

Mobilerne er aldrig hele forklaringen på problemer

Det mest almindelige er, at elevernes mobiler opbevares eller skal være slukkede i tasken. Så kan det variere, om de må tages frem i frikvarteret. På 36 % af skolerne inddrager lærerne desuden mobilerne i undervisningen, når det vurderes som nyttigt, og 4 % har ligefrem en officiel politik om at anvende dem aktivt som en del af den pædagogiske hverdag.

Andreas Lieberoth understreger, at der samtidig er store forskelle mellem skolerne på betydningen af deres mobilpolitik. To tredjedele af skolerne oplever en positiv effekt, men en tredjedel har ikke observeret nogen forskel. Ofte ses der faktisk nogle andre effekter, end først ventet - for eksempel i skolegården.

"Effektstørrelserne i undersøgelsen viser med al tydelighed, at telefonerne aldrig er hele forklaringen på sociale eller psykologiske problemer. Det må man have med i debatten. Både som skole og som samfund", siger Andreas Lieberoth.

For mange restriktioner hæmmer digitale kompetencer

Af undersøgelsen fremgår det, at jo mere restriktiv skolens skærmpolitik er, jo større gevinst kan skolen observere for det sociale i pauserne. Børnene kommer mere ud og får flere muligheder for at lege og være aktive sammen, når mobilen er pakket væk. Men samtidig kan en alt for restriktiv tilgang hæmme mulighederne for at udvikle elevernes digitale dannelse i skolen.

"Eleverne lærer mere om, hvad der er ordentlig og respektfuld brug af f.eks. videoer og sociale medier, hvis lærere og forældre kan være med i snakken og observere problemerne, når de opstår. Undersøgelsen peger på, at de mest restriktive regler derfor kan blive en barriere for effektiv digital opdragelse", siger Andreas Lieberoth.

Tværtimod ser det ud til, at jo mere skolen forsøger at inddrage mobilerne i selve undervisningen, jo større forbedring ser skolerne i børnenes digitale adfærd, ligesom de også bliver bedre til selv at regulere deres mobiltid.

"Helt overordnet peger undersøgelsen på, at det, der fungerer bedst, er fleksible modeller, hvor mobilerne lægges af vejen noget af tiden, men godt kan bruges ind imellem, kombineret med en aldersdifferentiering, der tager hensyn til elevernes forskellige behov i deres udvikling fra barn til teenager", slutter Andreas Lieberoth.

Anbefalinger til skolers mobilpolitik

På baggrund af undersøgelsen fremsætter rapporten fire konkrete anbefalinger til skoler, der vil udvikle deres mobilpolitik.

Tænk både praktisk og digitalpædagogisk. Mange mobilregler sigter kun efter at begrænse mobilernes forstyrrende effekter, men afskærer på den måde lærerne fra at lære børnene gode digitale vaner og kompetencer og vise dem tillid. Find den rette balance imellem problemløsning og (ud)dannelse.

Børn og klasser er forskellige. Det kan være fristende at lave de samme regler for hele skolen, men det er et kulturelt og udviklingspsykologisk faktum, at der er stor forskel på seksårige og sekstenårige. De har helt forskellige pædagogiske behov og lever i helt forskellige relationer til teknologi. Skal skolens politik rumme dette, eller er det rarest med klare linjer?

Start med "hvorfor?". Forskellige mobilmodeller har forskellige effekter. Valget af én model kan hjælpe med det sociale, mens en anden skaber mere ro, og en tredje bedst hjælper med at opbygge digitale kompetencer. Når man som skole vælger regler, bør første tanke ikke være den praktiske løsningsmodel, men hvad det er, man ønsker at opnå på sin skole.

Bring viden i spil. Brug god solid viden i beslutningsprocessen. Vær på vagt over for den ofte ophedede og sort/hvide mediedebat og find en god balance imellem praktiske erfaringer hos lærerne (som altid kender eleverne bedst) og troværdig viden, og husk at med forskning er ét studie aldrig nok.

Kontakt:

Andreas Lieberoth Adjunkt ved DPU og Interacting Minds Centre, Aarhus Universitet Tlf.: 25 80 88 59 Mail: andreas@edu.au.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:

Mor med unge
Dyreliv

Se videoen: Stolte forældre viser små pingvin-unger frem

dansk politi
Krimi

Sag ryster Tyskland: Bedøvede og voldtog kvinder

Guldfisk
Helt vildt

Guldfisk gik rettens vej: Nu har Fede og Magui fået rettigheder

vaccination
Sundhed

Vaccine har alvorlige bivirkninger: Nu begrænses brugen

Kunstværket
Nyheder

Naturen vakler: Kunstværk skal starte vigtig samtale

bil ferie
Rejser

Kør selv ferie: Vær forberedt før du kører til udlandet 

ragdoll
Dyreliv

Før katteejeren åbner vinduerne i hedebølgen så husk dette

tilskuere til fodboldkamp
Sport

Sport: Hver tiende dansker holdes væk af prisen

mand taler i mikrofon
Livsstil

Her er sommerens mest populære podcasts

Skilt om larver
Debat

DEBAT: Det farligste dyr i Danmark er mennesket

Ane Halsboe-Jørgensen
Nyheder

Ledige seniorer diskrimineres på alder: Minister kræver handling

tandlæger
Sundhed

Tandlægeregningen kan variere voldsomt: Det har du krav på

bus flexbus
Biler

Nu kan du tage en grøn bus til sygehuset

retten i Kolding
Krimi

Brød ind i kirke: 29-årig får straksdom

håndværkere laver badeværelse
Nyheder

Her er boligens dyreste rum at renovere

retten i Sønderborg
Krimi

Dom: Udvist efter bølge af indbrud

depressiv kvinde skygge
Nyheder

Mangel på sengepladser kan skabe psykiatriske svingdørs-patienter 

Teen
Nyheder

Te tilbagekaldes: Drik den ikke

politi dansk
Krimi

Taget af politiet med over 130.000 ulovlige piller

Unge spiller fodbold.
Sport

F.C. København opretter ny forening for børn og unge

 tyv stjæler vin
Nyheder

Købmænd giver op: Anmelder ikke butikstyvene mere

bison i Yellowstone
Helt vildt

Video: Bison slynger bedstefar flere meter op i luften

Lego kunst
Underholdning

Millioner af LEGO-klodser bliver til kunst i København

Rodet køkken
Livsstil

Rod koster dig penge - og cirka 25 minutter af din tid hver dag

Livredder
Nyheder

I år er risikoen ekstra stor, hvis du bader

far med barn
Nyheder

Færre børn sparer samfundet milliarder

Barn med laptop
Nyheder

Nul skærm til små børn: Dansk forsker sår tvivl om EU-råd

Dør
Rejser

Airbnb i sommerferien? Denne fejl kan koste dig boligen

Familie ved stranden
Sundhed

Har du mistet en kær? En ferie kan vælte læsset

katte
Dyreliv

Hoster din kat? Det kan være mere end en hårbolle

politi dansk
Nyheder

Advarsel fra politiet: Sommer-tyvene har travlt

badestrand
Nyheder

SSI advarer: Disse personer bør passe på i varmt badevand