Af Kirstine Henriksen
kihe@dny.dk
@BRØD:Konflikten på de danske gymnasier fortsætter. I dag vil mange gymnasier igen være lukkede af strejkende elever og lærere. Mindst 16 gymnasier jævnt fordelt over landet vil blive blokeret af elever, og på flere gymnasier overvejer eleverne en blokade.
»Vi er vrede over de lovede besparelser, som, vi tror, blandt andet vil føre til øgede klassekvotienter med op mod 35 elever i hver klasse og mere brugerbetaling for eleverne,« siger Pelle Dam, næstformand i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Om strejkerne vil fortsætte i morgen, kan han endnu ikke sige noget om. Men flere elevgrupper har allerede varslet besættelser.
»Der vil blive holdt nogle møder i morgen, og så må vi afvente resultaterne af dem. Jeg håber da på, at det lykkes at lukke det store hul, som besparelserne skaber, men jeg tvivler på, at Bertel Haarder vil vende på en tallerken i morgen,« siger han.
Fredag var der udsigt til en løsning på konflikten, da formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman, mødtes med undervisningsminister Bertel Haarder (V).
Her lovede ministeren 200 millioner kroner fra en reservepulje, som gymnasierne kunne få, hvis det viser sig, at amterne har underbudgetteret.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.