Det er et skridt på vejen til at få flere unge ind på de erhvervsfaglige uddannelser, at regeringen er klar med et politisk udspil og to milliarder kroner til erhvervsskolerne over de næste fire år.
Men der er samtidig behov for, at skolerne ikke længere skal spare to procent på budgettet om året, som de har været underlagt siden 2016.
Sådan lyder det fra Helene Glundholt, der er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation.
- Det er rigtig fint, at regeringen vil investere mere i erhvervsskolerne, men det er overhovedet ikke nok, i forhold til at der er blevet skåret hårdt ned de seneste år, siger hun.
Regeringen præsenterer torsdag formiddag udspillet, men Politiken har omtalt forslaget, der indeholder 55 punkter.
Avisen skriver ikke, om det meget omdiskuterede omprioriteringsbidrag består.
Det går på, at skolerne skal spare to procent om året frem til 2022, hvilket sidste år beløb sig til 120 millioner kroner på erhvervsskolerne.
Hos Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier er direktør Lars Kunov umiddelbart positiv om forslaget, men han konstaterer, at sparekravet fortsat "spøger i kulissen".
- Vi har endelig ikke set de endelige beregninger, men uanset hvad virker det til, at regeringen har gang i en ambitiøs plan, siger han.
Et andet element i udspillet er, at 10. klasse i højere grad skal være et springbræt til en erhvervsuddannelse.
Det er en rigtig vej til at få flere unge mod de faglige uddannelser, mener Lars Kunov.
- Nu har man brugt de første ni år i folkeskolen til at rette eleverne mod det almene gymnasium. Nu synes vi, at man skal rette 10. klasse mod det erhvervsrettede, så de kan blive inspirerede til at gå den vej, siger han.
Fra 2014 til 2017 er der 27 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse.
Hos eleverne advarer Helene Glundholt mod, at 10. klasse kun bliver for elever, der efterfølgende søger ind som murer, elektriker eller frisør.
- Det er positivt, men vi er bekymret for, at 10. klasse bliver for praksisrettet, så vi glemmer nogle af de elever, der ikke vil ind på en praktisk uddannelse og gerne vil en anden vej, siger Helene Glundholt.
/ritzau/