EU udstedte tirsdag den største bøde for karteldannelse i unionens historie. Fem elevatorfirmaer skal tilsammen ryste op med 992 millioner euro - knap 7,4 milliarder kroner – for at aftale priser på installation og vedligeholdelse af elevatorer, skriver AP.
De fem firmaer er det amerikanske Otis, det tyske ThyssenKrupp AG, finske Kone Corp. Schindler Holding Ag fra Schweiz og Elevator Europe – et underfirma til japanske Mitsubishi.
Firmaerne vil nu overveje, om de vil klage over bøden, men EU-kommissionen oplyser, at ingen af dem har modsagt de oplysninger, EU har fremlagt under sagen.
EU’s konkurrencekommissær, Nellie Kroes, er meget tilfreds med sagen.