Efter et sandt mareridt i golfturneringen Players Championship har Tiger Woods pakket køllerne og forladt banen.
Med seks over par efter ni huller var Tiger Woods på vej mod en regulær katastrofe. Men den 14-dobbelte majorvinder trak sig altså, inden det blev alt for pinligt.
Tiger Woods forklarer selv, at han skulle have fået en skade allerede på første hul, hvor han lavede en bogey.
Og på fjerde hul gik det helt galt, da han kunne notere en syv'er på par fire hullet.
Allerede efter for-ni stod det klart, at - Woods ti slag efter de førende - ikke kunne genvinde turneringen i Florida, som han selv omtaler som golfens femte major.