Københavns Zoo kunne for en måned siden fortælle, at havens elefantunge Mun havde overlevet den aggressive sygdom elefantherpes.
Men det kom med en pris for den toårige elefant, der som følge af den kraftige medicinering har mistet en stor del af sine ører.
Det fortæller Zoo i en video på Facebook.
- Vi har den udfordring at den her stærke, stærke herpesmedicin, har givet hende nogle skader i ørerne i hendes blodkar i ørerne, og det har gjort, at hendes højre øre er mindre, end det har været før, siger Zoos seniordyrlæge Carsten Grøndahl, som fortæller, at man har været nødt til at skære en del af øret af, fordi vævet var dødt.
Elefantungen får nu smerte- og antibiotikabehandling og den bedøves en gang om ugen, så personalet kan komme til at rense og behandle sårene.
Se videoen herunder:
I august 2022 døde den 5-årige elefant Plaisak af elefantherpes i Københavns Zoo.