De grå kæmper klatrer i sandbunkerne, graver efter en overset gulerod eller to og spejder efter, om døren snart går op, så der er fri adgang til dagens første dukkert i vandgraven udenfor.

Elefanterne i København Zoo elsker deres nye hus næsten lige så højt som havens administrerende direktør, Lars Lunding Andersen. Det var ham, der tilbage i 2001 fik ideen til at lade arkitekten Norman Foster tegne det nye hus, som nu endeligt står klar og breder sig smukt ud under sine to enorme glaskupler.

En ære at tegne huset

Norman Foster behøvede kun en uges betænkningstid, før den verdenskendte britiske arkitekt i et brev til Zoo svarede:

- Det ville være en ære at påtage mig opgaven.

Klokken to i eftermiddag åbner huset for første gang for publikum, men elefanterne selv har boet her siden marts.

Inden de blev sluppet ud i det nye frianlæg, fik de et par uger indendøre til at vænne sig til det højloftede hus, hvor rød, rå beton omkranser koniske søjler, sand og træværk.

- Jeg fik ondt af elefanterne, da jeg kom ind i deres gamle anlæg, hvor de havde alt for lidt plads. Men at se dem i dag er som at se dem i naturen. De bader, graver efter mad og bevæger sig meget mere end før, siger Lars Lunding Andersen, mens han viser rundt i havens nye pryd.

Nyt landskab hver dag

Det gamle anlæg kunne nærmest have stået fem gange ved siden af hinanden i det nye elefantanlæg. Så enorm er størrelsesforskellen.

I det gamle hus gik elefanterne på betongulv inde og jord udenfor, mens de nu går på en halv meter sand. Hver dag graver dyrepasserne mad ned i sandet og graver puder og senge af sand til natten. Hver dag ændrer dyrepasserne desuden landskabet i stalden og bygger små bjerge og dale.

Det betyder, at hunelefanten Ida i dag går langt bedre på sine skæve, gamle ben.

De samme ben som hun, sammen med de tre andre hunelefanter og sin to år gamle unge, Gandhi, stavrede ud i det nye udendørsanlæg på for første gang i april i år.

Og som bar hende ned til årets første dukkert i den tre meter dybe vandgrav ud mod Frederiksberg Have.

Morgenbader hver dag

- Alle elefanterne satte kursen direkte mod vandgraven og luntede direkte ud i bassinet. Det var en fryd at se dem plaske rundt, fortæller Lars Lunding Andersen, mens han fra husets balkon kigger stolt ud over flokken, som denne eftermiddag køler sig i skyggen fra husets mur.

Den daglige morgendukkert tog de allerede i morges. For især de tre yngste i flokken, Gandhi og tanterne Kungrao og Surin, er det allerede blevet en tradition at morgenbade hver dag – helst inden klokken 11 hvor solen begynder at blive for hed.

Bagefter køler de sig ved at kaste sand på ryggen eller søge ind i skyggen som nu.

Sover under silkeblade

Skygge er der også at finde indendøre – på trods af, at huset er dækket af to gigantiske glaskupler, som er en af arkitektens særkender.

De store glasflader brydes nemlig af silketrykte blade, der danner skygger på elefanternes rygge og tegner mønstre på de høje vægge. De spredte silketryk gør det muligt at styre opvarmningen af den lyse stald samtidig med, at den sol, der alligevel titter ind, giver elefanterne en fornemmelse for årstidernes skiften og af at være så tæt på naturen som muligt.