Elefanterne i Thailand sulter på grund af den nuværende pandemi. Turistindustrien i landet er gået i stå, og det betyder, at de 2.500 elefanter, der lever i fangenskab i landet, ikke længere er en indtægt, men derimod er blevet en enorm udgift for ejerne, der ikke har råd til at fodre dem.
Alene i Chiang Mai i Nordthailand har 85 ud af 93 elefantlejre allerede været nødt til at lukke, og 5.000 mennesker har mistet deres arbejde. Uden indtægter er det svært eller umuligt for ejerne at tage sig af deres dyr.
Ejerne af elefanterne – de såkaldte mahoutter – har ikke længere råd til at købe mad til dyrene, men må i stedet selv ud og finde maden i naturen for at fodre dyrene.
Der er stor sandsynlighed for, at mange elefanter kan risikere at dø af sult, eller at ejerne må ty til at bruge elefanterne i træfældningsindustrien til hårdt arbejde – som har været ulovligt i 30 år – eller de må ty til at tigge med elefanterne ved deres side.
For at gøre situationen værre, er det lige nu den varmeste og tørreste årstid i Thailand. Det betyder, at meget græs og løv er tørret ud, og elefanterne har derfor også svært ved selv at finde føde.
Det kræver enorme mængder mad hver dag at fodre en elefant. De spiser omkring 10 pct. af deres kropsvægt hver dag – hvilket er op til 400 kg græs, blade, frugt og grønt. Den mængde mad skal ejerne både betale for og sørge for at få transporteret hjem.
– Mens verden lukker ned på grund af COVID-19 og turistindustrien er på fallittens rand, er det de vilde dyr, som aldrig burde have været levet i fangenskab, der lider. De sulter og misrøgtes, fordi de nu er en enorm udgift, i stedet for en indtægt for deres ejere. Det er frygteligt for elefanter og andre vilde dyr, der bruges til underholdning, i forvejen skulle de aldrig have været udsat for det liv i fangenskab, siger direktør i World Animal Protection Danmark, Gitte Buchhave og fortsætter:
– Det er hårde tider for både mennesker og dyr. Men vores arbejde med vilde dyr stopper ikke. Vilde dyr må ikke blive de glemte ofre af pandemien.