I en pressemeddelelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet udsendte tirsdag formiddag, står der, at uddannelserne med finansloven for 2020 får et "markant løft".
- Nu investeres der i uddannelse. Finanslovaftalen giver et markant løft af hele uddannelsesområdet, står der i pressemeddelelsen.
En gennemgang af økonomien i aftalen, som Jyllands-Posten har lavet, viser dog, at det er begrænset, hvor mange penge, uddannelserne rent faktisk får tilført.
Nok bliver det to procents-sparekrav - det såkaldte omprioriteringsbidrag, som har været pålagt størstedelen af landets uddannelser - stoppet, og uddannelsesloftet fjernet.
Men at tale om, at finansloven reelt investerer i uddannelse, er store dele af uddannelsessektoren ifølge Jyllands-Posten ikke enig i.
Regeringens støttepartier, som har lagt stemmer til den socialdemokratiske regerings første finanslov, er sådan set enig i, at det er mere korrekt at tale om et stop for besparelser end om investeringer.
- Der er jo fundet nogle penge, men jeg kan godt forstå, hvis nogle af uddannelsesinstitutionerne står og kigger og tænker, at det jo ikke er et kæmpe løft, siger Katrine Robsøe, som er uddannelsesordfører i De Radikale.
- Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil investere i uddannelse fremadrettet, men når man kigger på, hvor meget vi har fået igennem i forhold til starten af forhandlingerne, så er jeg rigtig stolt, men jeg kan godt undre mig over, at Socialdemokratiet taler det så meget op, siger hun.
Mai Villadsen, som er uddannelsesordfører i Enhedslisten, erklærer sig "fuldstændig enig" med uddannelsessektoren i, at finansloven ikke leverer et løft af uddannelser.
- Der bliver fundet en smule flere penge til pædagoguddannelserne, men derudover, så er det ikke et løft på de videregående uddannelser. Til gengæld har vi prioriteret flere penge til folkeskolen, siger Mai Villadsen.
Som støttepartier har I jo også et ansvar. Hvorfor er der ikke investeret mere i uddannelse med den her finanslov?
- Regeringen fremlagde et finanslovsforslag, hvor der var 2,1 milliarder at forhandle om, og vi brugte mange kræfter på at finde flere midler, så der var penge til psykiatrien, flere voksne i institutionerne og klimaet, siger Villadsen.
- Vi var blandt partierne ikke enige om at finde endnu flere penge. Men vi arbejder for, at der fremadrettet kan findes penge til at investere i uddannelse, så det kan blive prioriteret på næste finanslov.
I pressemeddelelsen fra ministeriet blev 127,5 millioner kroner til et løft af pædagoguddannelsen fremhævet sammen med et taxameterløft på 43 millioner kroner.
De 127,5 millioner kroner blev allerede bevilget i august, derfor er det reelt kun de 43 millioner kroner, som er nye bevillinger.
Samtidig er cirka en tredjedel af de midler, som regeringen har afsat til folkeskolen frem til 2023, penge, som man allerede have forpligtet sig til at afsætte.
772 millioner kroner ud af en samlet bevilling på 2,8 milliarder er afsat i forbindelse med finansloven for næste år.
/ritzau/