Kraftvarmeværkerne sparer mange penge, når de frit kan fyre med biomasse og varmepumper i stedet for naturgas. Det sænker varmepriserne markant i landsbyer, mindre byer og landdistrikter.
Det pointerer Enhedslisten energiordfører, Per Clausen, efter aftalen mellem partierne bag energiforliget fra 2012.
- Det rigtigt vigtige er, at vi har fået en aftale, som sikrer, at vi kan få billigere varme på "barmarksværkerne", som har fyret med naturgas. De kan nu vælge andet brændsel, så fjernvarmen i en række værker bliver væsentlig billigere i landdistrikter, siger Per Clausen.
Varmepumper bliver også mere økonomisk attraktive, fordi beregningen ændres for, hvornår de er fornuftige samfundsøkonomisk at bruge, forklarer han.
- Varmepumper er en god og effektiv måde at udnytte overskydende el fra vindmøller. Det er godt at producere fjernvarme, som er miljømæssigt bæredygtig. Det kan være en kombination af varmepumper, solenergi og geotermi (jordvarme), mener Per Clausen.
Kraftvarmeværkerne kan ikke bruge det billigste brændsel - kul - men må anvende anden alternativ energi end biomasse, som Enhedslisten ikke er begejstret for, understreger han.
- Biomasse er ikke nødvendigvis nogen god løsning miljømæssigt. Derfor har vi i aftalen lagt så meget vægt på muligheden for at gå over til varmepumper. Det samt geotermi fik vi også sat fokus på i finansloven, siger Per Clausen.
I finansloven for 2015 aftalte regeringen med SF og Enhedslisten, at der skal bruges penge på et rejsehold for varmepumper samt demonstration af varmepumper i stor skala.
- Der er ingen tvivl om, at energiaftalen betyder nogle ret voldsomme prisfald. Det har man set i kraftvarmeværker, som før har fået lov at få frit brændselsvalg: Priserne er faldet, siger Per Clausen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.