Verdens mest prestigefyldte fodboldturnering for klubhold, Champions League, er på vej ind i den afgørende fase. Ved middag i dag blev der trukket lod til de resterende runder i den franske by Nyon.
De tilbageværende otte hold adskiller sig i år sig fra de forrige år, da den engelske dominans er overstået; kun Chelsea er tilbage. Til gengæld er der både cypriotiske, franske og portugisiske hold med.
Der er ingen seedede hold, og alle kan møde alle. Det er det mest differentierede felt siden 1996/1997 med syv forskellige nationer ud af otte mulige. Kun Spanien har to hold med.
Se hele lodtrækningen herunder.
Kampene spilles d. 27./28. marts med returkampe den 3./4. april.
Første runde af semifinalerne spilles den 17./18. april med returkampe ugen efter. Finalen spilles 19. maj på Bayern Münchens hjemmebane Allianz Arena.
Kvartfinalerne:
Apoel - Real Madrid
Marseille - Bayern Munchen
Benfica - Chelsea ´
Milan - Barcelona
Semifinaler:
Apoel/Real Madrid mod Marseille/Bayern München
Benfica/Chelsea mod Milan/Barcelona
Dermed kan Real Madrid og Barcelona mødes i finalen, der spilles i München d. 19. maj.