Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) frygter ikke, at alvorligt syge udlændinge i hobetal vil søge mod Danmark for at søge ophold efter Paposhvili-dommen fra 2016.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd tirsdag om sagen, efter at danske myndigheder har givet alvorligt syge udlændinge afslag på ophold i strid med dommen.
Den seriekriminelle georgier Paposhvili fik medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg. Og det mener Johanne Schmidt-Nielsen er helt fair.
- Det har været den praksis, som man nogenlunde har haft i Danmark frem mod 2010, hvor Birthe Rønn (Hornbech, daværende integrationsminister, red.) ændrede lovgivningen. Den betød, at et par hundrede om året fik humanitært ophold.
- Jeg synes, det er rimeligt, at vi ikke udsender mennesker, som risikerer at dø af det. I Danmark har vi besluttet at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Hvilke signal sender det, når alvorligt syge udlændinge kan søge mod Danmark og få opholdstilladelse?
- Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt.
Hvilket signal synes du, dommen sender?
- Dommen siger meget klart, at man skal undersøge den reelle adgang til behandling. Det er et forsvarligt signal. Uanset om man er enig eller ej, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov.
Det var en seriekriminel udlænding - som også begik kriminalitet, mens hans sag var ved domstolen. Hvad mener du om, at lande nu tvinges til at give opholdstilladelse til eventuelle kriminelle, hvis de er alvorligt syge?
- I Danmark mener vi, at menneskerettighederne skal overholdes for alle mennesker, og at det gælder alle mennesker, uanset om man har begået kriminalitet eller ej, og det er et vældigt klogt princip.
- Hvor søren bevæger vi os hen, hvis menneskerettighederne holder op med at gælde, hvis man har begået kriminalitet. Men det er klart, at hvis man har begået kriminalitet, så er der særlige ting, der sættes i gang.
- I Danmark ville en person, der har begået kriminalitet, som ikke kunne udsendes af fare for at dø, typisk havne på tålt ophold.
Og det mener du er helt fair?
- Jeg mener, naturligvis at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, det er netop det, der kendetegner dem.
Mener du, at det danske sundhedssystem kan rumme terminale patienter, som nogen mener vil være op mod 200 ekstra om året?
- Ja.
- Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi i Danmark lader være med at udsende mennesker, hvis de risikerer at dø af det. Og det er heldigvis et princip, som gælder alle lande, der har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention.
Tror du, flere vil søge mod Danmark og det danske sundhedsvæsen, når dommen bliver bredere kendt?
- Jeg kan forestille mig, at man havner på cirka samme niveau som før praksisændringen i 2010. Men det er svært at forudsige.
/ritzau/