En person er alvorligt såret i en eksplosion ved en bolig i Åstorp i det nordlige Skåne i Sverige natten til onsdag.
Det skriver Expressen.
- En mand kom alvorligt til skade i eksplosionen og blev kørt til hospitalet med ambulance. Hans tilstand er alvorlig, men stabil, siger efterforskningsleder Jörgen Winberg til avisen.
Ifølge efterforskningslederen efterforsker politiet hændelsen som et drabsforsøg.
Kort efter klokken 01.00 modtog svensk politi en lang række anmeldelser om en eksplosion ved et flerfamiliehus i det centrale Åstorp.
En port til huset blev stærkt beskadiget, mens flere vinduer blev knust, skriver Expressen.
Mindre end en halv time senere blev politiet igen alarmeret. Denne gang om en eksplosion i det centrale Helsingborg cirka 20 kilometer sydvest for Åstorp.
Også her var eksplosionen sket ved indgangen til et flerfamiliehus.
- Der er sket materiel skade på ejendommen, men ingen personskade, siger Jörgen Winberg til Expressen.
Politiet kan ikke fastslå, om der er en sammenhæng mellem de to eksplosioner, men efterforsker sagen.
Jörgen Winberg siger dog, at der ville være tale om "et utroligt tilfælde", hvis der ikke var en sammenhæng.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.