Eksplosion i Prag: Advarsel - stærke billeder
Den tjekkiske hovedstad blev her til formiddag rystet af en voldsom eksplosion. Se billederne her.
Oliver Batchelor
En lækket gasledning er formentlig årsag til, at en bygning i det centrale Prag her til formiddag styrtede sammen.
Bygningen huser et kontor til International Air Transport Association (IATA) og et kunstgalleri. Og indtil videre er 40 personer meldt kvæstede.
Eksplosionen fik en bygning i det centrale Prag til at styrte sammen, og et ukendt antal mennesker er begravet under murbrokkerne. Foto: AP Photo / POLFOTO
Lidt før klokken ti blev den centrale Prag gennemrystet at eksplosionen. - Man kunne mærke vinduer og bygningens mure ryste lidt, siger ambassadøren, som befandt sig omkring 1,5 kilometer væk fra eksplosionen, siger den danske ambassadør. Foto: Petr David Josek, AP / POLFOTO
Bygningen husede et kontor til International Air Transport Association (IATA) og et kunstgalleri. Foto: AP Photo / POLFOTO
- Nu er området spærret af, og der er fyldt med ambulancer, som hjælper de kvæstede. Det er en meget usædvanlig begivenhed i en ellers fredelig by at høre sådan en eksplosion, siger ambassadør Christian Hoppe. Foto: AP Photo / POLFOTO
Indtil videre meldes foreløbig 40 personer kvæstet. Sandsynligvis var der ingen danskere i bygningen. Foto: AP Photo / POLFOTO
Et vidne fra nyhedsbureauet Reuters fortæller, at mange modtager behandling fra redningsarbejdere på stedet. Der er endnu ingen meldinger om dødsfald. Foto: AP Photo / POLFOTO
Se næste billeder