Natten til søndag lød et ordentligt brag fra en butik på Frederiksberg.
Klokken 03.50 indløb den første anmeldelse og politiet rykkede talstærkt ud til eksplosionen.
- Vi kører derud og kan se, at der i butikken Skjold Burne på Godthåbsvej 52 har været en eller anden form for hændelse, hvor der er sket materielle skader på forretningen, siger vagtchef Henrik Brix ved Københavns Politi til Ekstra Bladet.
Det store brag skete kort før klokken 04.00 natten til søndag. presse-fotos.dk
Større end et kanonslag
Området blev afspærret og politiet begyndte deres arbejde på stedet for at finde ud af, hvad der forårsagede eksplosionen.
Søndag morgen arbejdes der stadig på stedet. Politiet ved endnu ikke, om eksplosionen er sket i forbindelse med et tyveri mod butikken.
- Vi ved endnu ikke, hvad der har forårsaget eksplosionen. Men der er et eller andet, der har sagt bang, og det virker umiddelbart til at være større end et kanonslag, siger vagtchefen til Ritzau.
Ingen personer er kommet til skade, men selve butikken og indgangspartiet har fået store skader i forbindelse med eksplosionen.
Ramt flere gange
Ekstra Bladet har søndag formiddag afsløret, at det ikke er første gang butikken er udsat for et angreb. Der har to gange før været affyret skud mod butikken.
Først en aften i 2016 og siden i 2018. Begge gange blev der skudt mod butikken.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.