Mandag morgen rykkede Fyns Politi ud til Lærkeparken i Odense-bydelen Vollsmose efter en melding om en større eksplosion i en opgang.
Det skriver fyens.dk.
Det er endnu usikkert, hvad årsagen til eksplosionen er, men politiets vagtchef formoder, at der er tale om kraftigt fyrværkeri - måske en krysantemumbombe.
- Den har tilsyneladende været placeret på reposen på 2. sal, fortæller vagtchef Lars Thede til TV 2 Fyn og uddyber:
- Opgangen er godt og grundigt ødelagt, og man har faktisk besluttet at beboerne skal genhuses på baggrund af ødelæggelserne.
Billeder fra stedet viser, at der er store skader på opgangen. Ingen personer er kommet til skade.
(Foto: Presse-fotos.dk)