En brand i et olierør i Nigerias hovedstad Lagos har kostet langt flere mennesker livet end først antaget.
Tirsdag formiddag rapporterede Røde Kors om 16 dræbte, men ifølge en Reuters-fotograf, der overværede eksplosionen efter branden, er der fundet mindst 500 forkullede lig.
Ifølge fotografen er ligene nærmest umulige at identificere, og han frygter, at tabstallet vil nå helt op på 700 mennesker.
Branden opstod, fordi tyve i løbet af natten havde åbnet olieledningen for at stjæle olie. Flere end 2.000 mennesker har mistet livet i lignende ulykker de seneste år, skriver BBC.