I årtier har man gjort op med åndssvageforsorgen og med store institutioner for handicappede og i stedet oprettet mindre bofællesskaber, som skulle give den enkelte mere selvbestemmelse.

Men nu går udviklingen igen mod større enheder, der isolerer de handicappede, advarer handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder over for Politiken onsdag.

- Det er store institutionsagtige byggerier. Der er typisk en fælles hovedindgang og lange gange, og så ligger de ofte uden for byerne, helt ekskluderet fra det øvrige samfund, siger Maria Liisberg Ventegodt, som er teamleder i Institut for Menneskerettigheder, til Politiken.

Hun gør opmærksom på, at inklusion af handicappede ellers er et grundlæggende princip i FN"s handicapkonvention, som Danmark har ratificeret.

Kritikken af de nye byggerier kommer også fra udlandet.

Europarådets menneskerettighedskommissær, Nils Muizinieks, besøgte Danmark i november og fremhævede i sin udtalelse, at det er problematisk, at mange personer med handicap skal bo sammen.

- Selv om de fysiske rammer i disse boenheder er tidssvarende, fastholder bebyggelser, hvor mange personer med handicap lever sammen, deres isolation og forhindrer dem i at blive fuldt integreret i samfundet, pointerer Nils Muizinieks.

Når kommunerne bygger stort, begrundes det ofte med muligheden for at sikre et højt fagligt miljø kombineret med stordriftsfordele.

Kritikken bliver derfor også afvist af Anny Winther (V), formand for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg.

Hun fremhæver, at de store enheder ofte er delt i mindre sektioner, og at den faglige kvalitet er større i de nye institutioner end i små bofællesskaber.

Og så fremhæver hun, at kommunerne ikke kan se helt bort fra økonomien.

- Jeg synes sagtens, at man kan kombinere det faglige og det absolut menneskelige i den type institutioner, og så må det ikke blive odiøst, at der er også en økonomisk side af sagen, for nogle skal betale, siger Anny Winther.