I England har den såkaldte SAGE (Scientific Advisory Group for Emergencies) komité, som er et videnskabeligt udvalg, der råder og vejleder befolkningen under corona-krisen, sagt, at man skal undgå at spille brætspil over julen.
Det er endnu ikke noget, som de danske myndigheder har frarådet skal lige siges, men Covid-19 opfører sig ens, om man bor i London eller Lundtofte.
Sov i hvert sit rum
Problemet er, siger SAGE, at man kan overføre smitten nemt mellem familiemedlemmer, når man skiftevis rører terninger eller andre brikker/kort etc. i brætspillet. Komiteen tilråder, at man laver nogle quiz eller andre lege over julen, som ikke involverer fælles berøreinger i spil.
De tilråder ligeledes, at børnebørn ikke sover i samme rum som deres bedsteforældre, og at man i det hele taget ikke samles for mange og for tæt julen over. Og hvis man gør, så skal man spritte håndtag, overflader etc. af flere gange om dagen.
Man skal heller ikke kramme sine ældre familiemedlemmer. "Hvis man gerne vil have muligheden for at kramme dem til næste år, så lad være med at gøre det i år", som opfordringen lyder.