Grønland kan være et skridt nærmere at tillade brydning af det kontroversielle radioaktive grundstof uran.

Erhvervsudvalget i Grønlands Landsting, Inatsisartut, har pålagt regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af uvildige internationale eksperter, som skal kigge på loven, der forbyder brydning af uran - den såkaldte nultolerance-grænse.

- Det er et politisk forlig, der er blevet indgået, om at få uvildige til at se på elementer om de sikkerhedsmæssige spørgsmål og aspekter af, hvad det vil afstedkomme af behov for at se på internationale aftaler, siger landsstyreformand Kuupik Kleist (IA) til Ritzau.

Brydning af uran er en politisk varm kartoffel, fordi en tilladelse kan skabe sikkerhedspolitiske problemer for Danmark.

Uran er nemlig omfattet af internationale aftaler, som Danmark har underskrevet på vegne af rigsfællesskabet. Det handler blandt andet om at sikre, at uranen ikke ender i hænderne på såkaldte slyngelstater, som kan bruge det til fremstilling af atomvåben.

Derfor har Danmark også en afgørende finger med i spillet i forhold til en tilladelse.

I Grønland er regeringen imidlertid presset af oppositionen i spørgsmålet, og der tegner sig et flertal for at tillade mineselskaber at hente uran op fra undergrunden, hvis eksperterne kan sandsynliggøre, at det kan ske forsvarligt.

Ekspertgruppen skal komme med en rapport til foråret, og den skal blandt andet klarlægge den sikkerhedspolitiske rollefordeling imellem Grønland og Danmark, og om Danmark i tilfælde af en tvist formelt set kan forhindre Grønland i at tillade uranudvinding.

Spørgsmålet om uran er relevant, fordi selskabet Greenland Minerals and Energy har fundet store mængder af kostbare sjældne jordarter ved byen Narsaq i det sydlige Grønland.

Der er efter alt at dømme tale om en af verdens største forekomst af jordarterne, som er vigtige i produktionen af blandt andet fladskærme og smartphones.

Men malmen indeholder også store mængder uran, og hvis de sjældne jordarter skal op, kommer den kontroversielle uran uundgåeligt med.

Derfor er en ændring af loven en forudsætning for, at mineselskabet kan påbegynde sit arbejde.

Greenland Minerals and Energy har efter beslutningen om at nedsætte ekspertgruppen udtalt, at Danmark udenrigsminister Villy Søvndal støtter uranproduktion i Grønland.

Det er dog blevet afvist fra dansk side, og Kuupik Kleist understreger ligeledes, at selskabet foregriber begivenhederne.

- Vi har ikke en konklusion på, hvad der skal ske. Jeg kan endnu ikke sige noget om, hvornår der vil blive truffet en beslutning.

- Nul-tolerance-loven står ved magt, indtil andet er besluttet, siger den grønlandske regeringsleder.

Der vil ved en lovændring fortsat være en grænse for, hvor meget uran malmen må indeholde.

/ritzau/