Hvis en lærer går i medierne og fortæller om konsekvenserne af en fyringsrunde på hendes folkeskole, risikerer hun ikke bare at skulle stå skoleret på lederens kontor, men i værste fald en fyreseddel.
Det skal der laves om på, mener flertallet i et udvalg, nedsat af regeringen, der i en ny betænkning anbefaler en bedre beskyttelse af de ansatte, skriver Ugebrevet A4.
Mens læreren i dag skal bevise, at hun er blevet fyret, fordi hun har ytret sig, vil udvalget lægge en større del af bevisbyrden over på arbejdsgiveren, som fremover skal bevise, at fyringen ikke har noget at gøre med lærerens åbenmundethed.
God nyhed til offentligt ansatte
Formand for FTF Bente Sorgenfrey glæder sig over, at det har været muligt at samle flertal for at beskytte offentligt ansatte bedre.
- Det er en god nyhed til alle offentligt ansatte. Tidligere er det ikke lykkedes at få så mange til at anbefale regler om delt bevisbyrde og øge godtgørelse, men flere har skiftet mening måske på grund af det fokus, der har været på ytringsfrihed de seneste år. Jeg går ud fra, at ministeren vil lytte til anbefalingerne, så vi kan få ændret loven, siger Bente Sorgenfrey.
Og behovet for at styrke ytringsfriheden blandt Danmarks cirka 800.000 offentligt ansatte er stort, slår to eksperter fast.
- En decideret lovgivning vil sende et signal om, at man erkender problemet med selvcensur, og at man mener det alvorligt, når man opfordrer ansatte til at ytre sig om forhold, der bør komme til offentlighedens kendskab, siger forsker Rasmus Willig fra Roskilde Universitet til Ugebrevet A4.
Kvalitet i debatten
Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, supplerer:
- Når munden lukkes på de folk, der ved mest, så kommer vi til at mangle kvalitet i samfundsdebatten. De offentligt ansatte holder typisk igen af frygt for repressalier, og der er flere eksempler på, at deres frygt langt fra er ubegrundet.
Ifølge kilder i og omkring udvalget er det bemærkelsesværdige ved betænkningen, at fire ministerier – heriblandt Statsministeriet og Finansministeriet – ikke blankt afviser at give åbenmundede ansatte en form for beskyttelse mod fyringer.
Selv om de fire ministerier samt Datatilsynet og Folketingets Ombudsmand ikke direkte bakker op om at beskytte de ansatte bedre, vil de altså ikke protestere, hvis politikerne indfører delt bevisbyrde og en højere godtgørelse til ansatte, der bliver ramt af en usaglig fyring. Det er klogt af ministerierne, mener Bente Sorgenfrey fra FTF.
Ingen sager
Hun langer samtidig ud efter Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, der afviser alle initiativer om en bedre ansættelsesretslig beskyttelse.
- Det undrer mig, at KL og Danske Regioner stemmer imod. Offentlige arbejdsgivere bør forsvare de ansattes ret til at ytre sig. Vi har en fælles interesse i at sikre, at der er en levende debat om den offentlige sektors ydelser, og at ansatte ikke holder mund, fordi de er nervøse for, at det får negative konsekvenser for deres ansættelse eller karriere, siger FTF-formanden.
KL mener – i modsætning til FTF – ikke, at offentligt ansatte bliver straffet for deres ytringer.
- Betænkningen dokumenterer jo med al ønskelig tydelighed, at der ikke er et ansættelsesretligt problem på området. Der er jo praktisk talt ingen sager, siger Karsten Thystrup, kontorchef i KL til Ugebrevet A4. Han fortsætter:
- Betænkningen peger på, at de offentligt ansattes ytringsfrihed kan forbedres ved at arbejde med kulturen på arbejdspladsen. Der skal sættes fokus på at udvikle en åbenhedskultur. Det vil KL gerne være med til at sikre.