Konsolidering i større enheder er nok den eneste farbare vej til overlevelse på længere sigt. De lokale bladhuse tilhører en moden branche, der hverken kan eksportere eller innovere sig til større vækst.
Det siger Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS, efter sammenlægningen af Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier, hvis fælles selskab får 1325 medarbejdere.
Den nye virksomhed får navnet Jysk Fynske Medier og bliver den tredjestørste bladkoncern herhjemme efter JP/Politikens Hus og Berlingske Media.
- For læserne og det lokale demokrati betyder det formodentlig stærkere medieøkonomi, der kan investeres i publicistiske kerneopgaver. Hvis besparelser på rationalisering af driften vel at mærke ikke svækker det redaktionelle selvstyre, siger han og fortsætter:
- Alternativet ville være jævn tilbagegang og endnu større afhængighed af offentlig mediestøtte. Så alt andet lige er en fusion nok bedre end små skrantende provinsdagblade i jævn tilbagegang.
Jysk Fynske Mediers vision er at skabe en stærk mediekoncern, som har styrke til ikke bare at fastholde, men også at udvikle de lokale mediers afgørende rolle for demokrati og sammenhængskraft i lokalområderne.
Og her er der en særlig pointe, hvis man vælger at benytte fusionen til at lave en bedre dækning af det regionspolitiske niveau, der er totalt forsømt, mener Michael Bruun Andersen, medieforsker fra RUC.
Ellers er det en blandet nyhed, at de tre mediehuse fusionerer.
- Ud fra en økonomisk logik er det god nyhed, siger han.
- Så må vi se hen ad vejen, om det bliver en JP/Politiken Hus-model, hvor man formår at lave selvstændige aviser eller mere i retning af Fynske Medier, der - som jeg ser det - arbejder sig frem mod mere og mere deling af det redaktionelle stof, siger han.
Det ventes, at omsætningen i det første år i det nye selskab bliver 1,6 milliarder kroner. Det samlede oplag bliver 135.000.
/ritzau/