Lars Løkke Rasmussen (V) er helt forkert på den, når han følger i den svenske finansministers fodspor og foreslår, at regeringen hæver beskæftigelsesfradraget for de lavtlønnede for at gøre op med de mange tusinde ledige på offentlig forsørgelse.

Der er nemlig ikke videnskabelig belæg for at tro, at det er økonomien, der styrer de lediges vilje til at skrive jobansøgninger, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

- Der er intet empirisk belæg for, at folk hellere vil hænge i en offentlig hængekøje frem for at tage arbejde.

- Det er en del af af den almene mistænkeliggørelse af danske lønmodtagere, at der er tale om "dovne Robert'er". Men det er ikke der, problemet er for folk, siger han.

Lars Løkke Rasmussen foreslår at lempe skatterne i bunden af indkomstskalaen for at gøre det mere attraktivt for de ledige på dagpenge og kontanthjælp at opgive den månedlige ydelse fra skattefar.

Men Henning Jørgensen afviser idéen om, at det hjælper at føre beskæftigelsespolitik ved hjælp af skattepolitik.

Mange ledige ønsker nemlig ihærdigt et job, eller så har de andre problemer, der skal løses først gennem en ordentlig beskæftigelsespolitik, siger han.

Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i Økonomi på Aarhus Universitet, vurderer, at fradraget skal øges betragteligt, før det vil have nogen effekt på de ledige, der skal vælge mellem lavtlønnede job og en løncheck fra det offentlige.

- Så skal man give et fradrag, hvor man givetvis får hævet de lavtlønnedes indkomst efter skat med i hvert fald 1000-2000 kroner om måneden, før det rigtig batter noget.

- Ellers er det næsten for lidt til at tale om, siger han.

Derudover sår Bo Sandemann Rasmussen tvivl ved, hvorvidt et højere bundfradrag vil give folk i lavtlønnede job incitament til at sigte efter en højere indkomstgruppe, hvor det gunstige fradrag så falder fra.

- Når folk så kommer over en vis indtægtsgrænse, hæves deres marginalskat, som måske gør dem mindre interesseret i at udbyde arbejdskraft i det indkomstinterval, siger han.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, er der mere end 809.600 personer i den arbejdsdygtige alder, der er på offentlig forsørgelse.