Tre eksperter i USA's forfatning har onsdag under en afhøring i Kongressen styrket demokraternes krav om at stille præsident Donald Trump for en rigsret for at få ham fjernet fra posten.
De siger, at Trump klart forsøgte at bruge et andet land - Ukraine - til at hjælpe ham med at blive genvalgt i 2020.
Men der er også en fjerde ekspert til stede, professor Jonathan Turley. Han mener, at demokraterne ikke giver sig tid til en ordentlig undersøgelse.
Han er valgt til at vidne af republikanerne. De står helt samlet i at afvise en rigsretssag mod Trump.
Turley siger, at der er "utilstrækkelige" beviser for, at Trump begik, hvad der i den amerikanske forfatning omtales som "high crimes and misdemeanors". Det kan både være konkrete forbrydelser, men også handlinger, der gør, at en præsident er uværdig til sit embede.
Det er Repræsentanternes Hus, der alene har retten til at stille en præsident for en rigsret. Demokraterne har flertallet, og de er fast besluttet på, at Trump skal stilles for en rigsret for forsøg på at presse Ukraine til at grave snavs op om demokraten Joe Biden og hans søn.
Biden er tidligere vicepræsident og en af Trumps mulige udfordrere ved præsidentvalget i 2020.
- Vi tre er helt enige, siger professor Michael Gerhardt og peger på sine to professorkolleger Pamela Karlan og Noah Feldman: At Trump har begået handlinger, der berettiger en rigsret.
Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus afleverede tirsdag deres endelige rapport om den stribe afhøringer - flere har været vist direkte på tv - af diplomater, embedsmænd og tidligere ansatte i Det Hvide Hus. De har bekræftet, at Trump og andre forsøgte at presse Ukraine og landets præsident, Volodimir Zelenskij, til at finde snavs om Biden.
Imens tilbageholdte Det Hvide Hus militær bistand på knap 400 millioner dollar til Ukraine, indtil det efterforskede Biden og hans søn, Hunter, sagde flere vidner.
Hunter Biden var bestyrelsesmedlem i det ukrainske gasselskab Burisma. Det var, mens faren var vicepræsident.
Rapporten fra efterretningsudvalget ventes at danne udgangspunkt for de anklager, der vil være indeholdt i en rigsretssag mod præsidenten.
Det ventes afgjort ved en afstemning i Repræsentanternes Hus inden jul. Så kan selve rigsretssagen formentlig gå i gang i Senatet i januar.
/ritzau/