Indholdstilbud fra Magisterbladet distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAU EKSTRA ****
Efter mange års stigning i antallet af unge vender udviklingen i 2020, og i 2040 vil der således være 75.000 færre i den uddannelsesparate alder. Det viser Danmarks Statistiks nye befolkningsprognose, og det får nu uddannelsesforskere til at råbe vagt i gevær, skriver Magisterbladet.
De advarer både mod den nuværende kurs, hvor regeringen lukker færre unge ind på uddannelserne, og mod regeringens planer om, at færre skal tage en kandidatuddannelse og i stedet arbejde som bachelorer.
“Hvis man vil fortsætte med dimensioneringer, lukning af uddannelser og samtidig gerne vil sprøjte bachelorer ud på arbejdsmarkedet, så mener jeg, at vi får et samfundsmæssigt problem”, siger Katrin Hjort, der er professor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet til Magisterbladet.
Katrin Hjort mener, at faldet i antallet af unge, der kan tage en videregående uddannelse, kalder på en ny uddannelsespolitik. Vi skal blandt andet spørge os selv, hvad Danmarks konkurrencefordele er, mener professoren.
“I Danmark kan vi ikke konkurrere på løn, og vi kan ikke konkurrere med lande som fx Kina eller Rumænien. Vi har længe set os selv som kreative, skabende og kritiske. Men det vil ikke fortsætte, hvis man bliver ved med at tænke uddannelse, som man gør i dag”, siger hun.
Ifølge Danmarks Statistiks nye befolkningsprognose er der tale om en nedgang på cirka ti procent i 2040, og det er en udvikling, der kan betyde, at vi får færre kritiske og kreative tænkere”, mener Katrin Hjort.
Katrin Hjorts kollega, lektoren Johannes Andersen, der ligeledes forsker i uddannelsesvidenskab, men på Aalborg Universitet, deler hendes bekymring.
Han mener, at faldet i antallet af unge kan have konsekvenser for faglighed og muligheder.
“Vi kommer til at mangle kritiske hoveder i fremtiden. Og når ungdomsårgangen bliver mindre, skal man passe på, at man ikke lukker overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelserne. Det er meget vigtigt”, siger Johannes Andersen til Magisterbladet.
Danske Universiteters formand, Anders Bjarklev, ser også en potentiel risiko i den faldende udvikling i ungdomsårgangen. En udvikling, han mener bør give anledning til overvejelser.
“Jeg vil give uddannelsesforskerne helt ret. Jeg synes ikke, det er en god idé at spare på uddannelse, hvad enten der kommer flere eller færre unge til i fremtiden. Med denne udvikling er det måske endnu mere nødvendigt at tilføre ressourcer”, siger Anders Bjarklev, der også er rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til Magisterbladet.
Uddannelses- og forskningsordfører Mads Fuglede (V) er dog ikke enig i præmissen. Ordføreren forklarer i en mail, at det ikke er Venstres holdning, at færre studerende skal tage en kandidatuddannelse.
“Slet ikke. Vi mener derimod, at det skal være meget mere fleksibelt at tage en universitetsuddannelse, end det er tilfældet i dag”, skriver Mads Fuglede til Magisterbladet.
“Derfor har Tommy Ahlers (uddannelses- og forskningsministeren, red.) foreslået at bløde retskravet op, så studerende har førsteret til en kandidatuddannelse, i op til tre år efter at de har afsluttet en bacheloruddannelse”, skriver han.
https://www.magisterbladet.dk/news/2018/august/advarselfaerreungeboermedfoereennyuddannelsespolitik
Redaktionel kontakt:
Jakob Elkjær
tlf.: +4530549640
e-mail: je@dm.dk
Magisterbladet