Det har hele tiden været den gængse opfattelse, at de første corona-tilfælde i Europa begyndte i december måned i Frankrig.
Men nu skriver The Sun, at de første tilfælde faktisk stammer fra Norditalien allerede to til tre måneder før.
Omkring 14% af 959 kræftpatienter, som ikke havde symptomer på corona/Covid-19-smitte havde alle antistoffer for Covid-19 i deres blod, da de blev screenet i september 2019, viser en gennemgang af disse blodprøver nu.
I marts, da testen sluttede for disse patienter, havde mere en en tredjedel antistoffer. Eksperter kalder det et "uventet og meget tidlig cirkulation af corona-virus".
Det kan nu omskrive corona-historien helt og holdent.
Man har hele tiden ment, at den første positive diagnose på corona var forretningsmanden Mattia Maestri, 38, fra en lille by, Codogna, tæt på Milano.
Men mange af de kræfttestede patienter boede i og omkring Siena og kom på byens kræfthospital, Milan Institute for Tumour Diseases and the University of Siena. Byen var en af de hårdeste ramte byer under den første corona-bølge i foråret.
Eksperterne er ikke klar over, hvordan forløbet præcist har været endnu, men teorien er, at en person fra Siena eller omegn har besøgt Kina og Wuhan-området i sensommeren 2019 og bragt virusset med hjem allerede der.