Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben, OPCW, er klar til at begynde at arbejde i Syrien på lørdag.
Det siger organisationen i en kort erklæring, udsendt fra hovedkvarteret i Haag.
OPCW skal undersøge, om der har fundet et angreb med giftige kemikalier sted i Douma i den syriske hovedstad, Damaskus.
Eksperter fra OPCW vil lørdag den 14. april tage fat på arbejdet på stedet for at tage prøver og analysere dem.
Ifølge oplysninger fra Douma er over 40 mennesker blevet dræbt af angrebet i lørdags.
Mange hundrede mennesker skal være blevet forgiftet.
USA, Storbritannien og Frankrig er i gang med planer for et militært angreb mod det syriske regime, der er under ledelse af præsident Bashar al-Assad.
Regimet og dets russiske allierede afviser at have brugt giftige kemikalier.
/ritzau/Reuters