For de fleste af os er det helt naturligt. Når vi er i gang med morgenbadet, får håret også lige en tur med shampoo og conditioner.
Men det er helt forkert – det kan faktisk gøre mere skade end gavn. Det fortæller Julien Farel, der driver flere skønhedsklinikker i New York ifølge GQ.
– Hvis du bruger shampoo hver dag, fjerner du hovedbundens naturlige olier – og det kan gøre håret tørt og sårbart, fortæller han. Han anbefaler i stedet, at man i stedet højest bruger shampoo to til tre gange om ugen.
I stedet er det godt nok bare at skylle håret under varmt vand, når du er i bad. Og det gælder ovenikøbet også, hvis du har dyrket sport svedt meget. Saltet i sveden kan nemlig være godt for håret.
Den amerikanske ekspert bakkes op af det danske modeblad, Elle. På deres hjemmeside anbefaler de også, at man maksimalt vasker sit hår 2-3 gange om ugen. Undtagelsen er, hvis man bruger mange styling-produkter – i så fald kan hovedbunden simpelthen ikke trække vejret.