Siden det malaysiske passagerfly angiveligt blev skudt ned af prorussiske separatister i torsdags, har der været spekulationer om to udgange for situationen i den østlige del af Ukraine:
En diplomatisk eller en militær udgang.
Fem dage efter det tragiske flystyrt er håbet om en fredelig løsning taget af bordet. Det mener lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet Søren Riishøj.
- En våbenhvile og forhandlinger er helt udelukket nu på grund af flystyrtet, hvis det ikke allerede var det før, siger han til Ritzau og fortsætter:
- Da flystyrtet skete, troede man, at der kunne være to udgange. Den ene var, at det kunne blive et gennembrud for en løsning. Det var det, som nogle håbede på ville ske. Den anden var en militær udgang.
- Og det er det, som det tyder på nu. Regeringshæren satser på at vinde militært i hele regionen. Om den så kan vinde politisk på langt sigt, det er et andet spørgsmål.
Søren Riishøjs vurdering falder i tråd med den udmelding, som Ukraines udenrigsminister Pavlo Klimkin kom med tidligere tirsdag. Han mener, at nedskydningen af passagerflyet MH17 markerer et "point of no return".
- For en måned siden talte vi om en bilateral våbenhvile, om at løslade gidsler og lade OSCE-observatører være til stede på jorden. Nu er vi i en ny situation, siger ministeren, som kalder dem, der skød flyet ned for terrorister.
Separatisterne afleverede natten til tirsdag flyets sorte bokse til repræsentanter for myndighederne i Malaysia. Imens ankom størstedelen af de omkomne også tirsdag til den regeringskontrollerede by Kharkiv.
Ifølge Søren Riishøj er separatisterne svækket af hele situationen.
- Situationen er den, at når ligene og boksene er afleveret, så fortsætter krigen i den østlige del af Ukraine. Men det er klart, at separatisterne er svækket både politisk, men også militært i den østlige del af regionen som følge af flystyrtet.
- Kampen fortsætter, men på et eller andet tidspunkt ender det nok med, at regeringshæren vinder. Spørgsmålet er bare hvor lang tid der går, og hvor store ødelæggelser og mange civile ofre, det skal indebære, siger han.
/ritzau/