Regeringens tre støttepartier melder sig klar til at kigge Statens Uddannelsesstøtte, SU'en, efter i sømmene, når regeringen i denne uge tager hul på de økonomiske 2025-forhandlinger.

Flere mere eller mindre løse idéer til at ændre SU-systemet florerer. Blandt andet at sløjfe SU'en på det sjette studieår eller gøre den lånebaseret på kandidatuddannelser, så man skal betale tilbage til staten.

Modstandere af sidstnævnte idé påpeger, at det vil øge uligheden. Men det er der ikke noget, der tyder på ifølge Jacob Rathlev, chef for enheden for videregående uddannelser ved Danmarks Evalueringsinstitut.

Han henviser til Norge, hvor SU'en længe har været et lån. Hvis de norske studerende klarer sig igennem til tiden, får de 40 procent af lånet eftergivet. Og erfaringerne viser, at det ikke har haft en social slagside, fortæller Jacob Rathlev:

- Det er et barsk signal at sende til de studerende, at de vil få en gæld, men vi kan ikke spore en konkret effekt af den signalværdi, siger han.

- Det har medført, at de norske studerende kommer hurtigere igennem studiet, og de bruger længere tid på at studere.

- De arbejder også mere ved siden af studiet. Det kan både være en fordel i form af erhvervserfaring og tættere tilknytning til arbejdsmarkedet - og en ulempe hvis det tager overhånd og fjerner fokus fra studiet.

Norge introducerede den lånebaserede SU i 1990, og ordningen var fuldt indfaset i 2002. Man kan dog ikke fuldstændig overføre de norske erfaringer til Danmark, da der er mange ubekendte faktorer, pointerer Jacob Rathlev.

Det skal også medregnes, at den norske stat på andre parametre har hjulpet de studerende.

- De studerende kan bo billigere, og de har adgang til flere studierabatter. De bruger væsentligt færre penge studiebøger og andre studiematerialer, siger Jacob Rathlev.

Hvad angår idéen om at sløjfe SU'en på det sjette studieår, påpeger Jacob Rathlev, at der allerede i dag er mange studerende, der færdiggør studiet uden SU.

- Rundt regnet hver tredje kandidatstuderende får ikke SU det sidste år, fordi de først er startet på deres uddannelse efter to år. Det presser dem økonomisk, men det skaber ikke et stort frafald, siger han.

Den seneste reform af den danske SU fandt sted i 2013. Her fjernede man netop det sjette år med SU for studerende, der er startet på studiet mere end to år efter gymnasiet.

Grundbeløbet til hjemmeboende blev samtidig sænket og reguleringen ændret, så SU'en frem mod 2021 ikke vil stige i samme takt som tidligere.