Lad være med at spilde krudt på en storstilet redning. Bare skyd sælen.
Det er beskeden fra en af landets førende sæl-eksperter Arne Sørensen, der er akvariemester på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.
AarhusKarlshamn, den tidligere Oliefabrik i Århus, fik i går besøg af en sæl, der er kommet fordi et to meter højt pigtrådshegn og ind til et kølebassen ved Århus Havn.
"Der er jo masser af sæler i øjeblikket, og vi afliver syge sæler næsten hver dag," siger Arne Sørensen.
Han har været i kontakt med AarhusKarlshamn, den tidligere Oliefabrik i Århus, i hvis kølebassin sælen svømmer rundt. Selskabet har af Skov- og Naturstyrelsen fået besked på at lade sælen leve - men der bliver så tale om en meget kompliceret redningsoperation, siger Arne Sørensen.
"Det er ikke så ligetil at fange en sæl i så stort et bassin. Vores metode er, at tømme det for vand, men det kan de umiddelbart ikke gøre. Så nu må de til at fiske," siger han.
Fiskeri- og Søfartsmuseet har tidligere brugt trawlnet, når de har mærket sæler i naturen, men var en besværlig operation - og erfaringerne med det ligger flere år tilbage i tiden, fortæller Arne Sørensen.