Det kommer formentlig ikke til at få den store betydning, at kommunerne fremover får mulighed for at afholde bindende folkeafstemninger.
Det vurderer Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.
Han bygger sin vurdering på erfaringen med ikke-bindende folkeafstemninger, som allerede er mulige i dag.
- De er efter kommunalreformen kun blevet brugt i meget ringe omfang, og der er ingen grund til at tro, at de nye regler vil ændre noget.
- Efter min bedste vurdering er det i den forbindelse fuldstændigt ligegyldigt, om de er bindende eller ej, siger han.
Roger Buch hæfter sig særligt ved, at det kræver et flertal i en kommunalbestyrelse, hvis et forslag skal sendes til afstemning.
Dermed er det svært at forestille sig, at der kommer andre forslag til afstemning end dem, som hovedparten af kommunalbestyrelsen i forvejen er enige om.
Men hvis også borgerne eller et mindretal i kommunalbestyrelsen kunne fremsætte forslag, ville det for alvor kunne forandre noget og være en væsentlig tilføjelse til det repræsentative demokrati, vi har i dag, mener han.
- I landspolitikken kan folkeafstemninger udløses af mindretal i Folketinget.
- Den initiativmulighed betyder noget og udfordrer det repræsentative demokrati, vi har, siger Roger Buch.
I forbindelse med kommunalreformen blev der afholdt en lang række ikke-bindende afstemninger, hvor borgerne skulle tage stilling til forslag til konkrete sammenlægninger.
Siden da er afstemninger kun blevet brugt i mindre omfang, blandt andet i 2015, hvor borgerne i kommunerne Holstebro og Struer også blev bedt om at forholde sig til en mulig sammenlægning.
Det er et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der har indgået forlig om den nye afstemningsmulighed.
/ritzau/