Det vil først og fremmest være en politisk markering over for Rusland, hvis de 28 Nato lande på deres topmøde i Wales godkender et forslag om at have en mindre styrke stående klar, som i løbet af få dage kan indsættes i det østlige Europa.
- En multinational reaktionsstyrke med 3500-4000 soldater, som jeg forstår der er tale om, får ikke den store militære værdi. Man skal først og fremmest se det som et politisk statement, siger Jens Ringsmose, lektor og institutleder ved Syddansk Universitetscenter.
- Det er en forsikring til balterne og polakkerne om, at Nato kommer og hjælper i tilfælde af en konflikt. Og det er en forsikring om, at Nato står ved artikel fem - den såkaldte musketer-ed, siger han.
- Og så fortæller man for øvrigt også russerne, at hvis de går over grænsen til et Nato-land, så møder de ikke kun polske og baltiske styrker, men også amerikanske, britiske og danske soldater.
Det er den fortsatte konflikt i det østlige Ukraine og rapporter om, at Rusland har optrappet sine militære aktiviteter i regionen, der er årsag til Natos overvejelser.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) betegner konflikten i Ukraine som den værste sikkerhedssituation siden den kolde krig og siger i et interview med Ritzau, at Danmark sammen med de øvrige Nato-lande er klar til at sende et meget klart signal til de medlemslande, der føler sig udsat.
- De skal vide, at de kan regne med solidaritet fra det øvrige Nato, siger hun inden topmødet.
Og russerne vil sandsynligvis reagere vredt, hvis Nato beslutter sig for at opruste sit beredskab, mener Jens Ringsmose:
- De vil sige, at det et et brud på samarbejdsaftalen fra 1997, og betegne det som en optrapning. Hvad det jo også er. Og formentlig vil de reagere ved også at foretage sig noget rent militært. For eksempel ved troppeopbygninger eller flere militære øvelser.
Også Flemming Splidsboel, lektor ved Københavns Universitet, ser Natos oprustning mod øst som en eskalering af konflikten med Rusland. Men det er alligevel det, der skal til, mener han.
- Jeg tror ikke vi kan komme nogen vegne i den her konflikt uden først at eskalere - også militært. Jeg tror, det er vigtigt, at Nato over for det russiske styre og den russiske befolkning viser, at man er klar til at tage det her slagsmål, hvis det er nødvendigt, siger han.
Flemming Splidsboel forventer dog, at konsekvenserne af konflikten bliver en langvarig diplomatisk koldfront mellem EU og Nato på den ene side og Rusland på den anden side.
- Vi er kommet så langt ud, at det vil være svært at genetablere tilliden til diplomatisk samarbejde under det nuværende russiske styre, siger han.
/ritzau/