Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS), der sidder på magten i Polen, kommer næppe til at ryste i bukserne over EU-Kommissionens pegefinger, der blev løftet onsdag efter det ugentlige møde mellem de 28 kommissærer.
Her meddelte EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, at kommissionen nu har iværksat en undersøgelse af Polens nylige lovændringer for at se, om de respekterer retsstatens principper og de grundlæggende rettigheder.
Men dagens udmeldinger kommer næppe som et chok for Polen, vurderer Søren Riishøj, der er lektor med speciale i Østeuropa på Syddansk Universitet. 
- Regeringen vidste godt, at det her ville ske. Men så længe man er på det her stadie, så tror jeg ikke, det bekymrer dem så meget, siger han.
Det er ændringer i landets medielov, der har fået EU-Kommissionen til at rynke brynene. Lovændringen har givet regeringspartiet næsten fuld magt over alle mediekanaler.
Desuden er der bekymring for ændringer af landets forfatningsdomstol, som kritiseres for at svække dens uafhængighed.
De polske lovændringer er inspireret af Ungarn, der har undergået en lignende udvikling under ledelse af premierminister Viktor Orbán.
Formanden for EU-Parlamentet, Martin Schulz, har til Reuters kaldt tendensen for "putinisering" med henvisning til forholdene i Rusland under præsident Vladimir Putin.
EU-Kommissionen skridt onsdag er det første i en lang og aldrig før anvendt procedure, der blev indført forrige år netop som reaktion på flere EU-landes bekymring over Viktor Orbáns udfordringer af demokratiet i Ungarn.
Hvis kommissionen går videre med proceduren og Polen ikke retter ind, kan EU-systemet i yderste konsekvens suspendere Polens stemmeret i EU's Ministerråd.
Men det er meget usandsynligt, at det kommer til at ske, mener Søren Riishøj.
- Det kræver, at alle andre medlemslande end Polen er enige, og her vil Ungarn helt givet være imod, siger han.
/ritzau/