Det var Justitsministeriet, som sidste år gav en instruks til Rigspolitiet om at lede arbejdet med at få alle minkavlere i Danmark til at aflive deres dyr. Det viste sig senere, at der ikke var lovhjemmel til alle aflivninger.
Det skriver Politiken, som har fået aktindsigt fra Rigspolitiet.
Ifølge besvarelsen fra Rigspolitiet fik politiet tilsendt fire dokumenter fra Justitsministeriet før pressemødet 4. november sidste år, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte, at det var nødvendigt at aflive alle mink.
Det skete, af frygt for at muteret coronavirus fra den såkaldte cluster 5-variant skulle sprede sig fra mink til mennesker i Danmark og hæmme effekten af en fremtidig vaccine.
- Rigspolitiet kan oplyse, at der er tale om materiale sendt fra Justitsministeriet til brug for pressemødet, der blev afholdt 4. november 2020, skriver Rigspolitiet i besvarelsen til Politiken.
Blandt de fire dokumenter er et faktaark med overskriften "tiltag til aflivning af mink". Som det første punkt i dokumentet hedder det, at "der skal ske aflivning af alle mink i Danmark".
Ifølge Politiken fremgår det endvidere, at der skal "iværksættes en nødplan for aflivning", og at det skal ske "under ledelse af Rigspolitiet".
Det fremgår ikke af dokumenterne, hvem fra Justitsministeriet der har skrevet dokumentet.
Men uanset hvad må det opfattes som en instruks, når det sendes fra Justitsministeriet til Rigspolitiet, vurderer Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet.
Han peger på, at det er Justitsministeriet, der har sat processen i gang ved at sende dokumenter til Rigspolitiet.
- Så er det Justitsministeriet, der giver Rigspolitiet en ordre, og så er Justitsministeriet også ansvarlig for, at ordren er lovlig.
- Man kan populært sagt ikke bare give rigspolitichefen aben, når det er Justitsministeriet selv, der har givet ham ordren, siger Frederik Waage til Politiken.
Ifølge mediet ønsker justitsminister Nick Hækkerup (S) ikke at udtale sig.
Det skyldes, at sagen om aflivning af mink uden lovhjemmel skal undersøges af den såkaldte granskningskommission.
Kommissionen blev nedsat af Folketinget kort før jul, og den begynder i april arbejdet med at undersøge forløbet om aflivningen af mink.
Herunder hvem der vidste hvad, både myndigheder og ministre, og hvornår de i givet fald reagerede på oplysninger, der kunne indikere, at der måske ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink.
Hos regeringens støtteparti SF siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt:
- Jeg er måske ikke så overrasket over, at det er Justitsministeriet, der selvfølgelig giver politiet en opgave med at lede denne her proces.
- Men det er klart, at der er sket noget ude i politiet, som ikke er så godt, nemlig det, at man får borgere til at tro, at de ikke har nogen anden mulighed end at aflive deres dyr.
- Det er jo et kæmpe svigt, som skal undersøges, og det bliver det også, siger hun med henvisning til Granskningskommissionen.
Kommissionen har fået et år til sit arbejde, fra den begynder i næste måned.
Danmark havde op mod 17 millioner mink, inden aflivningerne begyndte, hvoraf nogle altså viste sig at være foretaget uden lovhjemmel.
I januar besluttede et bredt flertal i Folketinget at tildele minkavlerne og minkafhængige følgeerhverv en erstatning, der samlet kan løbe op i tæt på 19 milliarder kroner.
Allerede i november sidste år blev daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) nødt til at trække sig som en konsekvens af minkskandalen.
/ritzau/