Flere nedslidende år på arbejdsmarkedet er lige nu mange danskeres store frygt.
Derfor fylder Løkke-regeringens udspil om at hæve pensionsalderen da også rigtig meget i de fleste af dagens 1. maj taler.
Og spørger man Avisen.dk’s læsere, er det suverænt højere pensionsalder, der er den allervigtigste kamp for fagbevægelsen lige nu. Vigtigere end både pres på løn og- arbejdsmarkedsforhold, stress og social dumping.
Mads-Peter Klindt er arbejdsmarkeds-forsker ved Aalborg Universitet, og ifølge ham har bitre erfaringer med løftebrud simpelthen gjort danskerne ekstra bekymrede.
Det har for alvor fået dem på barrikaderne mod en højere pensionsalder.
- Danskerne har for mange erfaringer med, at politikerne gør det stik modsatte af, hvad de siger. Løftebrud er simpelthen i helt frisk erindring hos vælgerne, og derfor betyder debatten om højere pensionsalder så meget lige nu, siger han til Avisen.dk.
Mange af de almindelige lønmodtageres bekymringer handler på den korte bane om, hvorvidt de kan få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Men i baghovedet hersker det store spørgsmål: Om de kan holde helt til pensionsalderen, forklarer han.
- Nogle af de her arbejdere har været på arbejdsmarkedet, siden de var 15 år og har set frem til at gå på pension som 60-årige, men det kan de ikke længere, siger Mads-Peter Klindt.
- Når Christiansborgs politikere bliver ved med at sende signaler om, at de skal arbejde længere, skaber det derfor stor frustration og vrede.
Også et signal til Socialdemokratiet
Men selvom det skaber frygt, når de borgerlige partier rasler med reform-sablen, er vreden over en højere pensionsalder ligeså meget et signal til Socialdemokratiet, forklarer arbejdsmarkedsforskeren.
Dagpengene er forringet, efterlønnen afskaffet og pensionsalderen hæves hele tiden i takt med levealderen, hvilket har skabt en opfattelse af, at konstante reformer gradvist udhuler det sikkerhedsnet, der skal samle en op - uanset hvem, der sidder på regeringsmagten, forklarer Mads-Peter Klindt.
- Politikerne sagde for eksempel mange gange, at dagpengene var en del af den danske flexicurity model og derfor ikke var til diskussion, og alligevel pillede man ved dem. Og Thorning-regeringen viste sig at have det samme fokus på arbejds-udbuddet.
- Derfor er danskernes vrede ligeså meget for at sende et signal til Socialdemokratiet som til blå blok. Det vil man ikke stå model til én gang til, siger Mads-Peter Klindt.
I dag gik Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten da også ud i en fælles alliance mod at pille ved pensionsalderen.
Samler fagbevægelsen
Og debatten om en højere pensionsalder er også en debat, der kan være med til at samle fagbevægelsen.
LO’s formand, Lizette Risgaard, tordnede i sin 1. maj tale mod Lars Løkkes planer om at hæve pensionsalderen - han kan nemlig ikke komme uden om LO’s én million medlemmer, sagde hun.
- Overenskomstresultatet har splittet fagebevægelsen, fordi flere, end man havde regnet med, stemte nej. Derfor har man i høj grad brug for noget, der kan samle. Og det kan et nej til pensionsalderen, siger Mads-Peter Klindt.