Nobelkomitéen hædrer "viljen til dialog" med Nobels fredspris til den tunesiske dialogkvartet.
Det siger Rikke Hostrup Haugbølle, der har en Ph.d. fra Københavns Universitet med Tunesien som speciale.
Hun forklarer, at da demokratiforhandlingerne i Tunesien i sommeren 2013 gik fuldstændig i hårdknude, var det den tunesiske dialogkvartet, der fik parterne tilbage til forhandlingsbordet.
- De fik processen tilbage på sporet og parterne tilbage til forhandlingsbordet. På den måde blev de enormt betydningsfulde på et tidspunkt, hvor det så meget håbløst ud.
- Kvartetten var med til at sikre, at det fortsat blev en demokratisk og dialogisk proces, hvor alle blev hørt, og alle havde mulighed for at få indflydelse på både processen og selve grundloven, siger hun.
Den tunesiske dialogkvartet er fredag blevet tildelt Nobels fredspris for bidraget til at opbygge demokrati i Tunesien i kølvandet på Jasminrevolutionen i 2011.
Jasminrevolutionen var startskuddet på en række demonstrationer i den arabiske verden betegnet som Det Arabiske Forår.
Rikke Hostrup Haugbølle mener dog, at det er snævert kun at give prisen til kvartetten, da den spillede en rolle på et forholdsvist afgrænset tidspunkt i et afgrænset stykke af processen.
- Prisen ville have haft meget større symbolsk værdi, hvis den var givet til den tunesiske befolkning. Jeg synes, at den virkelige heroiske indsats blev gjort af det tunesiske folk under oprøret, siger hun.
Der er i øjeblikket politisk stabilitet i Tunesien. Landet fik vedtaget en grundlov i begyndelsen af 2014, og det første frie præsidentvalg blev afholdt i efteråret samme år.
Men demokratiet er stadig skrøbeligt, og landet står over for to store udfordringer, der truer med at underminere det hele, fortæller Rikke Hostrup Haugbølle.
De to store udfordringer er landets sikkerhedssituation og økonomi. Hun giver som eksempel terrorangrebet i sommer i feriebyen Sousse, hvor 38 mennesker blev dræbt.
- Det var simpelthen et kæmpe stort slag for økonomien, der er bundet rigtig meget op på turismen, som netop skulle til at have højsæson. Det var det værste, som kunne ske: At økonomien blev sendt endnu mere i ruiner.
- Det er så skrøbeligt, at der kun skal en begivenhed til som i juni, og så sidder alle igen og bævrer for, at det hele skal falde sammen, siger hun.
/ritzau/