Klagerne vælter ind hos kommunerne fra arbejdsløse, der mener, at der er sket fejl i deres sager om kærestepenge.

Men mange får klagerne afvist på grund af spidsfindige klageregler. Nu kritiseres det fra flere sider, at socialt udsatte skal gennem et juridisk skoleridt for at få deres ret.

- Det er bare så strengt. Det kalder jeg for myndighedschikane. De forstår jo udmærket godt, hvad det er folk mener. Folk er altså ikke jurister, siger Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet.

De mange klager handler om afgørelser i sager om gensidig forsørgerpligt for samlevende, hvor ledige har fået frataget kontanthjælp, fordi de lever i parforhold med en person i arbejde.

Reglerne om kærestepenge blev først indført, og er siden blevet afskaffet igen ved udgangen af 2015, men kommunernes afgørelser har vist sig at være smækfyldt med fejl.

Vild forvirring i kommunerne

I kommunerne hersker der så meget forvirring om reglerne, at Ankestyrelsen har måttet lave en vejledning.

Nogle kommuner betaler pengene tilbage, når der er begået fejl, mens andre kærestepar må nøjes med kryptiske tilbagemeldinger i deres e-boks.

I Facebook-grupper klager mange ledige over, at de får afslag med henvisning til komplicerede regler om klagefrister eller den måde, de har formuleret deres klage på.

Ifølge Kirsten Ketscher kan man ikke forlange, at borgere på kontanthjælp kan skelne mellem klager over indhold af en afgørelse og klager over sagsbehandlingen. Eksperten i socialret mener derimod, at kommunerne skal tage det for givet, at klagerne handler om fejl i sagsbehandlingen.

Også selvom klageren ikke lige henviser til et nummer på en principafgørelse fra Ankestyrelsen.

Kun de stærkeste kan klage

Ulf Harbo er medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Enhedslisten og bisidder i mange kontanthjælpssager.

Siden sidste sommer har han forsøgt at rejse sagen om de mange fejl. Blandt andet har han lagt klage-skabeloner ud i en række Facebook-grupper.

Alligevel oplever han, at mange kærestepar får klagen retur med besked om, at klagefristen på 14 dage er udløbet - selvom man faktisk godt kan klage over fejl i sagsbehandlingen efter den frist.

Ulf Harbo har også eksempler på, at kommunerne sender sagerne til videre behandling i Ankestyrelsen med en forkert beskrivelse af indholdet, så sagerne ender med at blive afvist.

Ifølge hans erfaringer kan det kræve op op til to gange aktindsigt i egen sag og to særligt formulerede klager, før man er sikker på at få en klagesag om kærestepenge behandlet.

- Men for hvert led, man skal igennem, er der nogle, der falder fra og opgiver at klage. Det er i forvejen kun de allermest ressourcestærke, der overhovedet forsøger at klage. Og kun en mindre del af dem, har overskuddet til at blive ved med at følge op og rykke kommunen og sende klagerne videre, siger Ulf Harbo.

Kommuner i tvivl om klagesager

Professor i socialret Kirsten Ketscher mener, at de afviste klager og komplicerede klagekrav understreger behovet for, at kommunerne selv gennemgår alle sager om gensidig forsørgelsespligt.

- Det må ikke kun være dem, der kan og tør klage, der får medhold, når der sker fejl, siger hun.

Mange kommuner har været så meget i tvivl om, hvad de skulle gøre ved klagerne, at Ankestyrelsens hotline torsdag valgte at lægge en vejledning ud til kommunerne.

Ifølge vejledningen skal alle sager, hvor fristen er overskredet, sendes til Ankestyrelsen. Men kommunen har samtidig pligt til overveje at genoptage sagen, hvis der er sket væsentlige fejl i den.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) sagde tidligere på ugen, at han er meget tilfreds med, at Ankestyrelsen har lagt ny information om sagerne ud til kommunerne.

Kommunernes Landsforening ønsker ikke at kommentere på kommunernes afvisning af klagerne, men henviser til de enkelte kommuner.