USA's planer om at yde luftstøtte til syriske oprørere, hvis disse bliver angrebet af syriske regeringsstyrker, kan betyde en dramatisk udvikling i den amerikanske politik i forhold til Syrien.
Det mener Helle Malmvig, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
- Holder dette stik, så bliver USA for alvor trukket ind i Syrien-konflikten, for så handler det ikke længere kun om at bekæmpe Islamisk Stat, men om at bekæmpe hele det syriske regime, siger hun til Ritzau.
USA foretog i sidste uge en kovending, da landet først støttede de sikre områder, som Tyrkiet ønsker at oprette inde over grænsen til Syrien, men trak så senere i land. Derfor er Malmvig skeptisk i forhold til de nye amerikanske planer.
- Men på den anden side, så er USA's udenrigsminister, John Kerry, på rundrejse hos golfstaterne for tiden, og de ser gerne mere amerikansk støtte til oprørerne, siger Malmvig.
Mikkel Vedby Rasmussen, som er professor i statskundskab på Københavns Universitet, vurderer omvendt, at USA's nye linje ikke vil være af afgørende betydning for konflikten i Syrien.
- Amerikanernes luftoperation i Syrien er for det første meget begrænset. Og hvordan er det præcist, at man skal vide, hvornår oprørerne har brug for hjælp? Der findes ikke et telefonnummer, man bare kan ringe til, og så kommer de amerikanske kampfly.
- USA deler ikke sit hemmelige militære udstyr ud til hvem som helst, og det kræver også specialuddannelse at lede et luftangreb, så man er sikker på ikke at ramme en moské eller en skole, siger Vedby Rasmussen.
Medmindre USA helt har ændret strategi, så tror professoren heller ikke på, at luftstøtten er udtryk for, at USA indleder en mere offensiv linje i Syrien.
Han vurderer, at det er den rigtige beslutning af USA ikke at støtte op om de sikre zoner, som Tyrkiet vil oprette i Syrien, da det vil have en række konsekvenser. Blandt andet fordi det øger behovet for amerikanske specialister og fordi det vil tiltrække flygtninge.
- Når der kommer flygtninge, skal der oprettes flygtningelejre og infrastruktur til nødhjælp, og før amerikanerne får set sig om, så har de en kæmpe forpligtigelse i Syrien, vurderer Vedby Rasmussen.
/ritzau/