Forhandlingerne om en ny klimalov for Danmark begynder i disse dage.
Mens en klimalov ikke direkte vil gøre en døjt for at nedbringe Danmarks udledning af drivhusgasser, er den ifølge Concito, en grøn tænketank, afgørende for klimaindsatsen.
Den skal nemlig lægge hele grundlaget for, hvordan Folketinget i årevis fremover arbejder med klimaet og med at nå de mål, det bliver enig om.
- Det er en fuldstændig afgørende ramme for en ambitiøs dansk klimapolitik, der skal række årtier ud i fremtiden. Det er ikke en lov beregnet til, hvad vi skal sætte i gang i morgen, men en bred aftale i Folketinget om, hvordan vi griber hele klimapolitikken an.
- Hvis et samlet Folketing kan lægge en klar ramme for dette her, så vil det være historisk. Ikke bare i Danmark, men det vil bringe os op blandt de mest ambitiøse i verden, siger direktør for Concito Christian Ibsen.
Det er endnu uklart, præcist hvordan loven bliver udformet. Men regeringen har lagt op til, at den skal indeholde et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, delmål, årlige opfølgninger og en markant større rolle til Klimarådet.
Herunder kan der ligge en stribe andre ting, der skal styre klimapolitikken i årtier.
Blandt andet hvordan man måler effekten, hvor den skal måles og ikke mindst hvilke sanktioner, der skal være, hvis ikke en til enhver tid siddende regering lever op til målene.
- Det skal være en bindende ramme. Man kan selvfølgeligt så diskutere, hvad det er. Men som minimum skal en regering tvinges til hurtigt at pege på kompenserende tiltag, hvis ikke man er på ret kurs.
- Men man kan også forestille sig langt hårdere krav. I Oslo har hvert departement eksempelvis klimamål og bliver straffet, hvis ikke man når dem. Så langt kommer vi nok ikke til at gå i Danmark, men lignende måder kan komme i spil, siger Christian Ibsen.
Han understreger, at mere specifikke krav til eksempelvis sektorer kan ligge uden for loven for at gøre den mere fleksibel.
- Man skal også huske på, at der ikke altid er behov for, at aftaler er økonomisk eller juridisk bindende. For en aftale indgået bredt i Folketinget er i sig selv ret bindende, siger Christian Ibsen.
Klimapolitisk forsker og tidligere folketingskandidat for Alternativet Theresa Scavenius er mindre overbevist om en klimalovs effekt.
- Teknisk set har vi ikke behov for klimalov for at lave klimapolitik. Så jeg ser den mere som et udtryk for, at der er behov for signalere politisk, at der sker noget.
- Jeg tror, at det bliver en bred og løs ramme for, hvilke målsætninger der er. Og jeg tror ikke, at der kommer skarpe sanktioner, fordi den skal indgås af et bredt flertal, siger hun.
/ritzau/