BERIGTIGELSE: Avisen.dk gør opmærksom på, at vi 27-09-2016 har bragt en berigtigelse i forbindelse med vores dækning af sagen. Læs den her. Se desuden boks med opdatering i artiklen.
Der er ikke noget med mindst 4.050 kroner om måneden eller højst 30 timers arbejde. Kort sagt der er ingen mindsteløn og ingen øvre arbejdstid.
Sådan er udgangspunktet for de kvinder, der kommer hertil fra Rumænien, Spanien eller andre EU-lande for at arbejde i au pair-lignende job. De har meget lidt lovgivning, som bakker dem op.
Dermed kan hverken fagbevægelse eller andre stille meget op, hvis danske familier vælger at lade voksne kvinder fra EU-lande gå for en løn på under 80 kroner i timen. Som omtalt i Avisen.dk var det netop tilfældet for en spansk hushjælp hos stjerneadvokaten Eva Persson i Klampenborg.
- Efter min mening har vi et hul i lovgivningen i Danmark i forhold til au pairer fra EU-lande. De er ikke omfattet af reglerne for opholdstilladelse for au pairer, som jo indeholder en række minimumskrav til beskyttelse af au pairer, siger advokat Karen-Margrethe Schebye til Avisen.dk.
Hun er ekspert i ansættelsesret og partner i advokatfirmaet SJ Law.
OPDATERING
Avisen.dk er efter offentliggørelsen af fem artikler i perioden 18. til 23. september 2016 om det tidligere ansættelsesforhold mellem Doriana Gómez de la Torre og advokat Eva Persson blevet kontaktet af Eva Perssons advokat.
Ifølge advokaten kan læserne få det fejlagtige indtryk, at Eva Persson har foretaget sig noget ulovligt ved at ansætte den spanske kvinde. Avisen.dk har ikke haft til hensigt at fremstille ansættelsesforholdet som værende ulovligt og beklager, hvis man har kunnet forstå artiklerne således.
Ingen mindsteløn
Advokaten peger på, at danske børnefamilier med behov for hjælp ikke behøver leve op til særlig mange krav, hvis de hyrer unge ind fra andre EU-lande.
- Det står danske familier frit for selv at fastsætte vilkår for au pairer fra Spanien, Rumænien, Estland og andre EU-lande. For eksempel er der ingen lovbundet mindsteløn for EU-borgere, der arbejder som hushjælp eller au pairer i Danmark, forklarer Karen-Margrethe Schebye og fortsætter:
- Så længe der ikke er nogen overenskomst på et område, kan danske familier fuldt lovligt hyrer danskere og EU-borgere til at arbejde for sig til 72 kroner i timen eller mindre. Og ansættelse til lav løn sker jo rent faktisk inden for flere brancher - eksempelvis inden for rengøring og inden for byggeriet.
I det hele taget er der meget få krav, hvis man som familie vil hyre en au pair fra et EU-land.
- Så længe arbejdsgiveren ikke er omfattet af en overenskomst, er der frit slag i forhold til løn- og ansættelsesvilkår for au pairer. Så er der overordnet set næsten kun ferie- og arbejdsmiljølovgivning, som arbejdsgiveren skal leve op til, forklarer Karen-Margrethe Schebye.
Der er et hul i lovgivningen i forhold til au pairer fra EU. Det mener advokat Karen-Margrethe Schebye. Foto: Kasper Kristoffersen.
Filippinere er sikret
De få krav til hushjælpere fra EU-lande står i skarp kontrast til de kvinder fra Filippinerne, Thailand og andre lande uden for Europa, som kommer hertil for at arbejde som au pairer.
De er blandt andet garanteret en mindsteløn på 4.050 kroner om måneden og en maksimal øvre arbejdstid på 30 timer om ugen.
Forskellen mellem EU-borgere og ikke-EU-borgere og betyder, at arbejdsgivere kan spekulere i for eksempel at hyre en kvinde fra Rumænien ind som au pair i stedet for en fra Filippinerne.
- Dem, der spekulerer i at udnytte au pairer, vil søge efter at ansætte nogle fra Europa. Og her kan man godt finde kvinder fra Øst- og Sydeuropa, der vil arbejde under vilkår, som eksempelvis tyskere eller franskmænd aldrig ville finde sig i, siger Hans Henrik Lund.
Han er daglig leder af Kirkernes Integrations Tjeneste, der hjælper og informerer au pairer primært gennem Au Pair Netværket.
Svær balancegang
Advokat Karen-Margrethe Schebye har indtryk af, at det er svært for danske familier at finde balancen mellem at være arbejdsgivere og samtidig behandle au pairer som en del af familien. Det er, hvad au pair-ordningen ligger op til. Au pair betyder 'på lige fod'.
- Vi er nok ikke særligt gode i Danmark til at finde den rette balancegang mellem at være værtsfamilie og arbejdsgiver, siger Karen-Margrethe Schebye og fortsætter:
- Jeg tror, at både au pairer og værtsfamilier gør klogt i ved ansættelse at afstemme forventningerne nøje. Er au pairen her primært for at tjene penge og arbejde – altså passe børn og hjem - eller vil hun gerne samtidig lære lidt dansk og introduceres til dansk kultur?
Ferie eller arbejde?
Følger man au pair-ordningens ånd, er der tale om kulturel udveksling. Og at au pairen skal være en del af familien.
- Men det er der ikke nødvendigvis noget ønske om fra au pairens side, specielt ikke fordi familierelationer og traditioner, jo også er forskellige fra kultur til kultur, siger Karen-Margrethe Schebye og fortsætter:
- Det er på ingen måde givet, at en au pair for eksempel synes, at det er super dejligt at komme med sin værtsfamilie på sædvanlig dansk bådtur eller i sommerhus med, hvad deraf følger af nært samvær.
- Det kan meget vel være, at au pairen hellere vil være hjemme i huset og slappe af og så må man respektere det – og så på den måde på forhånd finde ud af, om det at være med ude, er en del af arbejdet eller har karakter af ferie for au pairen.