Den handlingsplan, der blev vedtaget på minitopmødet, som 11 EU- og Balkan-lande søndag holdt om flygtningekrisen, er god nok. Men det afgørende er, om den nu bliver ført ud i livet.
Det siger Yves Pascouau, der er leder af migrations- og mobilitetsstudierne ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.
- Stemningen på mødet var ikke specielt god - og i hvert fald ikke så god, som man kan få indtryk af, når man læser udtalelsen. For den er god nok, siger Yves Pascouau til Ritzau.
Han mener også, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der nærmest virkede i hopla ved ankomsten til mødet i Bruxelles, var med til at lægge en dæmper på stemningen.
Orbán kaldte sig selv en observatør på mødet, efter at han med pigtrådshegn og skarp bevogtning har ledt flygtninge- og migrationsstrømmen op langs den såkaldt vestlige Balkan-rute uden om Ungarn.
- Det var en meget stærk udtalelse om, at han har opnået det, han ville. Det har nok kølet stemningen på mødet lidt ned, mener Pascouau.
Stats- og regeringscheferne enedes blandt andet om at oprette 100.000 ekstra pladser i modtagecentre i Grækenland og på det vestlige Balkan, at sende 400 grænsevagter til det pressede Slovenien, at holde op med at lade flygtninge og migranter passere uregistrerede gennem landene og om bedre udveksling af informationer.
Og det er alt sammen godt nok, mener flygtninge- og migrationseksperten.
- Det er opmuntrende. Men nu må vi se, hvilke handlinger og tiltag, der rent faktisk bliver ført ud i livet, og i hvilket tempo.
- Det er én ting at blive enige om øge modtagekapaciteten - og så rent faktisk at gøre det. Og at sige, man vil sende 400 grænsevagter til Slovenien - og rent faktisk gøre det, siger Yves Pascouau.
Han regner det for positivt, at landene, der flittigt har skældt hinanden ud gennem medierne, overhovedet har sat sig ned og talt sammen om, hvad de helt konkret skal gøre for at håndtere flygtningekrisen, nu hvor vinteren kommer.
- Vi har stadig ikke nogen overordnet vision om, hvad det er nødvendigt at gøre. Men vi har i det mindste behov for en vision for de konkrete handlinger på jorden, siger tænketankchefen.
- Men i denne krise ved vi ikke, hvad der sker fra dag til dag. Der kan pludselig komme dramatiske nyheder, der fuldstændig ændrer både stemning og handlinger, siger han.
/ritzau/