Detailhandel-eksperten Per Østergaard Jacobsen mener, at Netto er i gang med at rode sig ud i noget, som ikke holder vand på sigt.
Netto har meldt ud, at kæden vil tynde ud i mængden af de såkaldte "spotvarer", men det fjerner ikke et ry og et billede af, at Netto er rodebutik, mener Per Østergaard Jacobsen.
Han siger til BT:
- Der er ingen tvivl om, at den måde spotvarerne eksponeres på, understøtter det rodede udseende, men hvis der stadig er tomme papkasser i butikken bagefter, vil det stadig give en oplevelse af en rodebutik. Man skal passe på ikke at tisse i bukserne for at få varmen, og man bør bruge mere tid på at skabe orden.
Per Østergaard Jacobsen vurderer Nettos tiltag til at være et forsøg på at indhente tabt terræn i forhold til Rema 1000, som i øjeblikket er den fortsatte discountkrigs vinder, og hen over de seneste ti år har øget markedsandelen væsentligt.